Sønderborg Kommune ønsker at fremme en bæredygtig og fremtidssikrende arkitektur ved at have en politik på området. Efter en proces med mange involverede er et forslag til politikken nu klar til at blive kommenteret og ideudviklet af alle interesserede. Høringsperioden er på 6 uger.

Det indgår i Byrådets visions- og planstrategi, at Sønderborg Kommunes historie og arkitektur skal kobles med, at borgerne får mere kendskab til den fælles kulturarv. Forslaget til en arkitektur- og bevaringspolitik er formet på baggrund af et kommissorium og involvering af en lang række aktører, blandt andet bygherrer, forretningsudviklere, boligforeninger og forskellige råd samt aktører inden for turisme.

- Jeg ser frem til, at vi får en politik, hvor fremtidig bolig- og byplanlægning får en retning og nogle rammer at navigere i. Vi har en identitet og en kulturarv, som vi skal værne om samtidig med, at nye kulturmiljøer får plads. Nu får vi et redskab, der kan hjælpe os med at holde retningen i vores udviklingsprojekter, og jeg er meget glad for, at forslaget er blevet til på baggrund af en meget bred inddragelse af interessenter. Jeg håber, den glæde er gensidig, og at de involverede kan genkende deres fingeraftryk, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

JYLLAND: Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 7. april 2022.

- Vi har eksempler på værdifulde kulturmiljøer over hele kommune, for eksempel omkring Gråsten Slot, i Bækgade-området i Nordborg, i Augustenborgs historiske bymidte og på Byens Havn, hvor Frank Gehrys masterplan er realiseret med moderne arkitektur og byplanlægning. Det er den type områder og projekter, politikken skal støtte op om. I sidste ende handler det om, at politikken skal understøtte, at kommunen er attraktiv at besøge og at bo og arbejde i, siger Stefan Lydal, næstformand i Teknik- og Miljøudvalget.

Andre eksempler på vellykket arkitektur eller bevaring, som politikforslaget nævner, er transformationen af Mjels Pumpehus, højvandsmuren i Gråsten, byparken ved Nordborg Slot og Linaks runde erhvervsbygninger.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter