Politikerne i Haderslev skal den 24. november 2020 endeligt godkende lokalplanen for et højhus i 14 etager, men 3 arkitekter opfordrer til at trække i bremsen.

Ifølge JyskeVestkysten vil arkitekterne Marianne Dalbøl Pedersen og Rasmus Hamann fra Tegnestuen Stedse samt Mikkel Martinussen fra Tegnestuen Mejeriet have politikerne til at droppe vedtagelsen af lokalplanen for et stort projekt ved Hoonørkajen.

Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af et højhus i op til 14 etager med en maksimal højde på 55 meter, samt en lidt lavere kantbebyggelse i op til 8 etager med en maksimal højde på 28 meter. Der bliver mulighed for etablering af 150 boliger i alt.

JYLLAND: TRÆ - højhusbyggeri og større projekter - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 27. april 2021.

Ifølge avisen påpeger de 3 arkitekter i en kronik, at politikerne dels ikke har læst høringssvarene og dels kun er blevet rådgivet af investorgruppen.

- Vi mangler reelle, faglige svar på nogle meget enkle spørgsmål, som både vi og en række borgere har stillet, siger Marianne Dalbøl Pedersen, Rasmus Hamann og Mikkel Martinusen ifølge JyskeVestkysten.

Bag projektet står de lokale investorer er entreprenørvirksomheden Bo Michelsen A/S, A78 Arkitekter, Steen Skallebæk samt bestyrelsesformand i AHJ A/S, Brian Gerlach. Projektet omfatter 90 almene boliger samt 60 ejerlejligheder med et samlet etageareal på 21.000 kvm. Haderslev Boligselskab har sagt ja til at deltage i projektet som bygherre på de almene boliger.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.