AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har sammen med totalentreprenøren Hoffmann fejret, opførelsen af det nye uddannelses- og forskningscenter Helix Lab i Kalundborg, som Novo Nordisk Fonden, Novo Nordisk, Novozymes, Kalundborg Kommune og Professionshøjskolen Absalon står bag.

Mindre end et år efter at AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, sammen med totalentreprenøren Hoffmann og Kalundborgs borgmester Martin Damm tog første spadestik til uddannelses- og forskningscentret Helix Lab, er bygningen nu færdig og klar til overdragelse.

Derfor har parterne bag uddannelses- og forskningscenteret - Novo Nordisk Fonden, Novo Nordisk, Novozymes, Kalundborg Kommune og Professionshøjskolen Absalon - netop fået overdraget nøglerne til Helix Lab-bygningen, som AP Ejendomme er ejer af.

Med sine 1.550 kvmr er Helix Lab-bygningen et af de mindre projekter i AP Ejendommes portefølje, men den rummer flere elementer, som gør det til et meget spændende og specielt projekt, forklarer administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson.

Nyeste udvikling i træbyggeri. Konferencen afholdes den 3. maj 2022.

- Helix Lab er den første bygning, vi opfører, hvor de bærende konstruktioner og facaderne er i massivt træ. Dermed har bygningen en lavere CO2-udledning, end hvis vi havde brugt beton til de bærende konstruktioner. Ved at bruge træ som en væsentlig del af byggeriet har vi taget hul på bæredygtighedskravene, siger Peter Olsson.

Det er ikke kun i de bærende konstruktioner, at AP Ejendomme har arbejdet med at sænke bygningens CO2-udledning. Også i valget af fliser går selskabet nye veje.

- Vi har valgt at bruge fliser fra den amerikanske startup-virksomhed, Biomason, der producerer fliser uden traditionel beton. I stedet benytter Biomason sig af biocement, hvor produktionen af fliserne er CO2-neutral. Det er første gang, der bliver lagt Biomason-fliser i Europa, for vi bliver nødt til at gå nye veje, hvis vi i byggebranchen skal bringe CO2-udledningen ned. Finansieringen af Biomason-fliserne er sket sammen med Novo Nordisk Fonden, siger Peter Olsson.

Hos Novo Nordisk glæder man sig også over den færdige Helix Lab-bygning.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 27. januar 2022.

- Husets arkitektur og funktioner understøtter netop dette og er udviklet i tæt samarbejde mellem repræsentanter fra henholdsvis AP Ejendomme, Novo Nordisk Fonden, Absalon, industrien i Kalundborg, landets universiteter og en række studerende. Nøgleoverdragelsen er en vigtig milepæl for vores fælles vision om at skabe et vibrerende og innovativt vidensmiljø, siger Michael Hallgren, Produktionsdirektør, Novo Nordisk Kalundborg.

Hos totalentreprenøren Hoffmann er der stor tilfredshed med det endelige resultat.

- Med Helix Lab har AP Ejendomme tænkt nogle gode tanker og valgt materialer, som har været inspirerende at arbejde med, og det er ikke hver dag, at vi får mulighed for at opføre bygninger med bærende konstruktioner i træ. Derfor er vi også glade for, at vi har kunnet være med til at realisere de tanker, som AP Ejendomme har haft for projektet, siger Peter Petersen, afdelingschef hos Hoffmann.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning