Den Østjyske Millionby omfatter 19 kommuner med 1,5 millioner indbyggere og 700.000 arbejdspladser. Området er i dag landets største samlede vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Projektet "Den østjyske millionby" har undersøgt potentialerne i at skabe sammenhæng i hele Østjylland på tværs af blandt andet erhverv, byer, natur og infrastruktur, oplyser Realdania i en pressemeddelelse.

- Østjylland er det største vækstcenter uden for hovedstadsområdet. Vi er nu blevet klogere på sammenhængene og strukturerne i den østjyske millionby – og har et klarere billede af vores fælles styrker og interesser. Det giver et rigtig godt afsæt for, at kommunerne i Østjylland sammen kan påtage sig et ansvar for at drive den regionale udvikling og bidrage til den nationale vækst, siger Jens Ejner Christensen formand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle Kommune.

HORSENS: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2020.

Projektets formål har været at undersøge potentialerne for at skabe et sammenhængende og overordnet strukturbillede for Østjylland. Det byregionale strukturbillede skal sikre et grundlag for en fortløbende dialog om værdien i et tættere samarbejde, så den østjyske millionby udvikler sig i en visionær og bæredygtig retning, som giver borgerne gode livsbetingelser og sikrer erhvervslivet gode rammer for vækst.

Analysearbejdet er udført af en projektgruppe bestående af professor ved Arkitektskolen Aarhus Tom Nielsen, byplankonsulent Holger Bisgaard og arkitekt Boris Brorman Jensen. Et Advisory Board for analysearbejdet bestående af repræsentanter fra de 2 Business Regioner, kommuner og udvalgte fagfolk har fulgt og rådgivet arbejdsgruppen undervejs, ligesom t3 store workshops for fagfolk fra de 19 kommuner i projektet har været afviklet i foråret 2019. Projektet er gennemført i et samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, som er tilknyttet projektet som sekretariat.

De vigtigste drøftelser og pointer er samlet her (PDF).

Projektet kommer med 3 forskellige bud på fremtidsscenarier for Østjylland:
- Østjylland med miljø og natur som driver.
- Østjylland - Europas nye konkurrencedygtige region.
- Det gode hverdagsliv i den nære velfærdsby.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri