Akelius har købt ejendommen Duegården, der er opført i 1963 og ligger i Fuglebakkekvarteret. Prisen er 482 millioner kr. Overtagelsen sker den 1. september 2017.

Opskruede ejendomspriser og risikable lån var med til at køre A/B Duegården i sænk, og i 2011 indgav andelsboligforeningen konkursbegæring. En begæring som andelsboligforeningens bank, Nykredit, imidlertid ikke tillod. I maj 2016 fik andelsboligforeningen så rettens tilladelse til at gå konkurs.

De 183 leligheder er nu blevet opkøbt af Akelius. Det oplyser det svenske selskab. Prisen lyder på 482 millioner kr., Nykredit taber dermed 200 millioner kr. på salget af ejendommen.

NB! Boligudvikling i København 2017-2027. Konferencen afholdes d. 12. september 2017.

- Vi er tilfredse med den pris, vi har fået for ejendommen og betragter fra Nykredits side sagen som afsluttet, udtaler Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit Bank.

Akelius overtager lejlighederne den 1. september 2017, og forøger dermed porteføljen af Frederiksberg-ejendomme yderligere. Således købte Akelius i december 2016 de 476 lejligheder i Danmarks højeste beboelsesejendom, Domus Vista, for 640 millioner kr.

Akelius fokuserer på ejendomme i attraktive byer med kraftig vækst og opgraderingspotentiale. Virksomheden ejer 50.000 lejligheder i Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Canada og USA. 80 procent af lejlighederne ligger i storbyer som Berlin, London, Paris, Stockholm og New York. Ejendomsporteføljen udgør en værdi på 60 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens