I hele 2017 kan alle, der kommer forbi Frederiksberg Have, møde virksomheden Aarstiderne, som åbner midlertidig gårdbutik og landkøkken i Fasangården. Fra 2018 skal skal Fasangården gennemgå en omfattende restaurering.

Slots- og Kulturstyrelsen har netop indgået aftale med Aarstiderne om forpagtning af Fasangården i Frederiksberg Have. Dermed bliver de historiske bygninger igen åbnet for havens gæster efter 100 år i skjul bag en høj tornerosehæk.

Aftalen med Aarstiderne, som er en økologisk baseret virksomhed, der sælger blandt andet frugt og grønt, er tidsbegrænset og løber i hele 2017. Derefter skal Fasangården igennem en gennemgribende restaurering fra 2018.

NB! Butiksmarkedets udvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 25. april 2017.

- Vi er i Aarstiderne beærede over at blive inviteret ind i Frederiksberg have, som vi anser for en hel unik kulturperle. Vi går ydmygt til opgaven, som vi går til på lokalsamfundets præmisser, men vi håber, vi bliver taget godt imod af alle de lokale aktører, og vi lover at give god energi igen, siger stifter og næstformand Søren Ejlersen, Aarstiderne.

I de tidlige forårsmåneder vil man kunne købe biodynamisk kompost til altankassen og en lang række frø og udplantningsplanter fra egen produktion fra hovedkontoret i Krogerup i Nordsjælland.

NB! Hotelmarkedets udvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 2. maj 2017.

For Slots- og Kulturstyrelsen har det været vigtigt at finde den helt rigtige forpagter, der vil passe godt på Fasangården i perioden, frem til det store restaureringsprojekt går i gang.

- Fasangården ligger i en offentlig have, og derfor har det været vigtigt at finde en forpagter, som går op i at åbne Fasangården for havens gæster på en inkluderende måde. Det mener vi, vi har fundet i Aarstiderne, der både vil holde markedsdage og lave fællesspisning med fokus på kvalitet og gode råvarer, siger chefkonsulent Anne Meisner, Slots- og Kulturstyrelsen.

I Fasangårdens hovedbygning vil Aarstiderne omdanne de gamle stuer til et rustikt spisehus, hvor der som udgangspunkt vil være fællesspisning torsdag til fredag – både i stuerne, og hvis vejret tillader det udenfor i den gamle have. Aarstiderne har derudover planer om at afholde kurser i eksempelvis fermentering, og der skal indrettes en gårdbutik med salg af økologiske kvalitetsvarer og et mindre sortiment af grøntsager og kolonialvarer.

NB! Cirkulær økonomi i byggeriet: Nedrivning, renovering og nybyg. Konferencen afholdes d. 1. juni 2017.

I landkøkkenet vil der blive serveret velsmagende biodynamiske retter, og om onsdagen vil der være foredrag, hvor personer med noget naturligt på hjertet vil blive indbudt til at fortælle om noget, de brænder særligt for.

Aarstiderne slår dørene op til Fasangården i Frederiksberg Have i slutningen af april 2017 og holder åbent frem til den 1. november.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter