Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening vil i fællesskab udbyde et 44.000 kvm areal i Toveshøj med en forventet byggeret på 13-15.000 kvm boliger og eventuelt en mindre del erhverv.

Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening ønsker ifølge et notat fra kommunen at gennemføre et fælles udbud af udviklingsarealet i Toveshøj med henblik på at sikre en sammenhængende udvikling af området. Salgsindtægten vil gå til Helhedsplan Gellerup og Toveshøj til anvendelse af den videre udvikling af bydelen. Ud af salgsindtægten afsættes specifikt 5 millioner kr. udviklingen af midlertidige aktiviteter langs bygaden.

- Dette udbud kommer til at betyde, at der vil være et provenue til kommunekassen. I indstillingen er der lagt op til, at det skal fyldes i i forhold til Gellerups og Toveshøjs helhedsplan. Med så store beløb, der er tale om her, vil vi også godt se på en anden prioritering. Det kunne eksempelvis være nogle af de ting, som vi ikke får råd til i Aarhus Kommune. Seneste snakkede vi om en cykelsti ude ved Solbjerg til Tranbjerg og fra Borum til Viborgvej, sagde Venstre Gert Bjerregaard, da sagen var på dagsordenen på det seneste byrådsmøde den 13. december 2017.

NB! Almene boliger til 10 milliarder i AARHUS. Konferencen afholdes d. 6. februar 2018.

Det samlede udviklingsareal bestående af matrikler fra både Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er af en mægler vurderet mere værdifuldt end arealerne hver for sig. En række bindinger gør det særdeles vanskeligt at udvikle det kommunale areal alene, mens det er muligt at bygge boliger på Brabrand Boligforenings areal. Og det kommunale areal øger værdien af Brabrand Boligforenings areal med den rekreative mulighed, der er tilknyttet.

Derudover skærmer det kommunale areal i forhold til støj fra Bautavej mod nord og Ecopark mod øst. På den baggrund vurdererer parterne, at et fælles udbud er attraktivt for begge parter. 

På byrådsmødet blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri