Aalborg Kommune har en byggegrund på hjørnet af Universitetsboulevarden og Sohngårdsholmsvej i udbud for mindst 33 millioner kr. Grunden må rumme 12.500 kvm byggeri, og flere har budt ind.

Ifølge Nordjyske har 5 potentielle købere budt ind på en byggegrund på hjørnet af Universitetsboulevarden og Sohngårdsholmsvej. På grunden kan der opføres 10.000 kvm boliger samt en dagligvarebutik, en restaurant, mindre servicevirksomheder og butikker på maksimalt 150 kvm hver. Dertil kan der opføres parkeringskælder.

- Der er på nuværende tidspunkt en dialog med én af byderne. Vi holder kortene tæt ind til kroppen, for der er nogle forhold, der ikke er afklaret, uden at jeg kan gøre det mere specifikt, siger rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen, til avisen.

Det er Aalborg Kommunes vision, at grunden omdannes til et område, der sammen med Grønlandstorvet kan fungere som en markant stationsnær centerbebyggelse med boliger og erhverv i form af mulighed for etablering af butik med dagligvarer, mindre butikker og servicevirksomhed. En lokalplan for grunden vil blive udarbejdet af Aalborg Kommune på baggrund af købers projekt.

Grunden har et areal på 5.400 kvm, hvoraf en del vil blive overført til offentlig vej, til brug for etablering af nye svingbaner. Seneste frist for indsendelse af købstilbud var den den 22. marts 2017.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland