Danmarks største byggeplads på Lolland, hvor Femern Bælt-forbindelsen opføres, er netop blevet 38 hotelværelser rigere. Det er den midtjyske modulproducent ABC Pavilloner, der har bygget de midlertidige hotelværelser som fleksibelt modulbyggeri til Hotel Stop’n Sleep i Rødbyhavn.

Femern Bælt-forbindelsen, der er Danmarkshistoriens største anlægsbyggeri, kræver masser af mandskab, og det medfører et øget behov for overnatningsmuligheder i og omkring Rødbyhavn. Den midtjyske modulproducent ABC Pavilloner har derfor netop afleveret 38 nyopførte hotelværelser til Hotel Stop’n Sleep.

- Vi har tidligere etableret et businesscenter og leveret midlertidige kontorfaciliteter og prøveboliger til Femern-projektet, så vi er kun glade for at have bidraget yderligere til det omfattende arbejde med at opføre verdens længste sænketunnel, siger projektleder i ABC Pavilloner, Glenn Nielsen.

De 38 nye hotelværelser er opført som fleksibelt modulbyggeri og er i løbet af sommeren bygget på ABC Pavilloners fabrik i Engesvang i Midtjylland. Værelserne er enkeltværelser på 14 kvm med eget bad, toilet og skabssortiment med køleskab og håndvask. 4 af værelserne er desuden handicapvenlige, og samtlige værelser lever naturligvis op til gældende krav og regler inden for brandsikkerhed, ventilation og sundt indeklima.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

Bygherrren Hotel Stop’n Sleep har udlejet alle hotellets eksisterende 104 værelser på faste kontrakter til håndværkere på Femern-projektet, så de nye hotelværelser er faldet på et tørt sted.

- Det er første gang, vi har arbejdet sammen med ABC Pavilloner, og det er gået rigtig fint med både samarbejdet og etableringen af de 38 nye hotelværelser, som vi allerede mærker stor efterspørgsel på. Det er meget fordelagtigt, at hotelværelserne etableres midlertidigt, så vi kan tilpasse vores udbud til efterspørgslen, da det er en væsentligt billigere løsning end at udvide de nuværende hotelbygninger, siger Jan Sørensen, der er medejer at Hotel Stop’n Sleep.

De nye hotelværelser matcher det eksisterende hotelbyggeri i både udseende, komfort og funktion, og begge bygninger er beklædt med den samme Rockpanel-facadebeklædning for at sikre et ensartet udtryk.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Fremtidens betonbyggeri