Midt i Vejgaard i Aalborg har 2E Group købt det tidligere plejehjem ”Riishøjcenteret” på 4.300 kvm af lokal ejendomsinvestor som har haft ejendommen udlejet til Aalborg Kommune i en årrække. Mægler på handlen var EDC Poul Erik Bech, Aalborg ved ejendomsmægler Frank Jensen.

2E Group har købt det tidligere plejehjem ”Riishøjcenteret” af Wagner Ejendomme. Ejendommen er i 3 etager og med fuldt udnyttet kælder, der er hævet over terræn således.

- Vi har set muligheden i markedet for at opføre andelsboliger målrettet mod unge mennesker, der også søger fællesskab. I markedet er der pt. meget fokus på seniorbofællesskaber, men det er som om de unge helt er glemt i dette marked - og det vil vi nu ændre på, udtaler administrerende direktør Jesper Skovsgaard fra 2E Group.

- Ejendommen har en helt unik beliggenhed og er som skræddersyet til at kunne indrettes succesfuldt til den mest attraktive ejendom i Aalborg for unge mennesker – hvor der virkelig vil være mulighed for at dyrke fælleskabet – men også at kunne trække sig tilbage til læsesalen og lektierummet eller til sin egen lejlighed, udtaler Jesper Skovsgaard videre.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2021.

2E Group indretter ejendommen til i alt 55 andelslejligheder, hvoraf de fleste vil være mellem 52 og 70 kvm store, når andelen i de store fællesarealer medregnes. Fællesarealerne vil blandt andet rumme fitness og gaming room. Desuden vil en delebilordning blive tilknyttet til ejendommen.

Ejendommen vil blive døbt ”Petersborgs Oase” som fremtidigt projektnavn. Petersborg navnet stammer tilbage fra gården som området er udstykket fra i 1916.

Priserne forventes fra 379.000 kr. for en andelslejlighed - og med en månedlig boligydelse fra 3.500 kr. Ydelsen er baseret på fastforrentet 30-årigt realkreditlån, og ikke de tidligere udskældte renteswap lån, så der er fuld sikkerhed om den fremtidige boligydelse for andelshaverne.

2E Group overtager ejendommen den 1. marts 2021, og ombygningen igangsættes samme dato. Således er lokalplanen for projektet på plads.

Salget af andelsboligerne forventes at starte i april 20201.

I Vejgaard har 2E Group desuden et 2.000 kvm stort boligprojekt mellem Nørre Tranders Vej og Grønnegade tæt på Vejgård Torv på tegnebrættet.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter