Nyborg Kommune inviterer til debat om rammerne for den fremtidige udnyttelse af området ved Strandvænget, Skaboeshusevej 110-128 i Nyborg tirsdag 15. maj 2018.

Region Syddanmark har solgt den tidligere forsorgsinstitution Strandvænget på Skaboeshusevej til en bygherre, der ønsker at nedrive den eksisterende bebyggelse og opføre en ny boligbebyggelse på stedet.

Byrådet har i Kommuneplan 2017 tilkendegivet, at dette kan ske på baggrund af den nødvendige planlægning.

På borgermødet vil de nye ejere præsentere skitser og ideer til, hvordan de ønsker området indrettet og bebygget, og hvor borgerne har mulighed for at komme til orde.

Før planarbejdet sættes i gang inviteres til en åben fordebat. Fordebatten forløber fra 1. maj til og med 29. maj 2018. I fordebatten er der mulighed for at ytre sig om den fremtidige udnyttelse af området.

Det er Byrådets intention, at parken ved Strandvænget skal bevares i sin nuværende udstrækning og med det indhold, der er i dag. De nye ejere er ligeledes interesseret i at respektere parken og dens indhold i forbindelse med planlægningen af den nye bebyggelse.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning