Zleep Hotels ser optimistisk på fremtiden trods rekordstort millionunderskud i netop aflagt regnskab. 39,7 millioner kr. leverer hotelkæden i underskud efter skat for regnskabsåret 2020.

Zleep Hotels kommer ud af 2020 med et stort underskud, hvilket ikke mindst er et resultat af de coronarestriktioner, der har haft massive konsekvenser for især oplevelses- og rejseindustrien. Følgeligt er hotelkædens omsætning faldet med hele 45 procent fra 2019 til 2020, og antallet af ansatte er reduceret med 20 procent.

- Det er umuligt at fremtvinge salg, når efterspørgslen er lig nul. Derfor har vi, foruden at måtte afskedige medarbejdere, optaget COVID-19 finansiering i samarbejde med vores bank og Vækstfonden på i alt 36 millioner kr., indgået forhandlinger om lejenedsættelse og -udsættelse, holdt enkelte hoteller periodevist lukket samt gjort brug af regeringens hjælpepakker for faste omkostninger og løn. Alt sammen for at komme så godt igennem krisen som muligt. Heldigvis har vi en forretningsmodel, der virker – især i ustabile tider – og vi har en bank, investorer samt samarbejdspartnere, herunder de fleste af vores udlejere, der alle bakker op om Zleep, fortæller Peter Haaber, administrerende direktør i Zleep Hotels, om de initiativer hotelkæden har måtte igangsætte.

Alternative HOTELprojekter og nye hotelkoncepter. Konferencen afholdes den 20. maj 2021.

Zleep Hotels har samlet set modtaget løn- og omkostningskompensation for cirka 17,4 millioner kr. i 2020. Selvom beløbet er stort, modsvarer det dog langt fra Zleep Hotels samlede tab af arbejdspladser og omsætning. Derfor har Zleep, med udgangspunkt i ovennævnte lån og opbakningen fra baglandet, fremlagt en 5-årsplan, der skal sikre virksomhedens fremtid.

- På trods af det rekordstore underskud har vi hele krisen igennem stået stærkt i markedet, og vi forventer snart at kunne udnytte den øgede markedsandel. I vores femårsplan forventer vi desuden at have hentet det tabte fra 2020 mod udgangen af 2025, og at efterspørgslen på hoteller vil være normaliseret i 2022/2023. Vi har de seneste år investeret i store projekter i både ind- og udland, og det glæder jeg mig til at opleve udbyttet af, fortæller Peter Haaber.

Zleep Hotels' ejerkreds har stor tro på hotelkædens fremtid og arbejder med planer om kraftig vækst i Europa. Allerede i 2022 åbner kæden således hele 7 hoteller. 3 hoteller åbner i Danmark i henholdsvis Vejle, Glostrup og Hillerød, og som del af Deutsche Hospitality-familien slår Zleep fra 2022 til 2024 også dørene op i Tyskland, Spanien, Schweiz og Tjekkiet. I dag består hotelkæden af 13 hoteller i Danmark og et i Sverige. Målet er at drive 40 hoteller i 2025.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS