I erhvervsområdet Lautrupparken i Ballerup er et nyt kvarterudviklingsprojekt på vej. Det sker i et tæt samarbejde mellem Wihlborgs og projektudbyderen Koncenton.

Lautrupparken er kendt som et af Storkøbenhavns mest velfungerende erhvervsområder og hjemsted for mange af Danmarks største internationale virksomheder samt det store universitetscampus DTU. De mange pendlere til Lautrupparken betyder, at mere end 20.000 medarbejdere og studerende dagligt har deres hverdag i Lautrupparken.

Til trods for den høje persongennemstrømning, er en stor områdemæssig udfordring, at der går dvaletilstand i Lautrupparken, når medarbejdere og studerende holder fyraften. Enorme arealer står tomme indtil næste morgen, hvor det pulserende arbejds- og studieliv genoptages.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 1. februar 2022.

Derfor satser Wihlborgs nu på at stå i spidsen for at skabe en ny udviklingsplan, der vil imødekomme behovet for at styrke andre socialiserende aktiviteter, som kan opfylde virksomheder og borgeres krav til en moderne arbejdsplads og bopæl.

Wihlborgs ambition er helt grundlæggende at nytænke måden, hvorpå eksisterende erhvervsejendomme og frie ubebyggede arealer kan anvendes på en mere værdiskabende, delefunktionel og cirkulær måde. Denne tanke dækker både over funktionsoptimering i eksisterende erhvervsbyggeri, men også helt nye tiltag, som implementeres i de bygninger og arealer, hvor Wihlborgs driver aktiviteter i dag.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

- For os handler det om at sammentænke og retænke funktionerne i en bygning med henblik på at imødekomme alle former for ressourceoptimering og deleudnyttelse af de muligheder, der er til rådighed. Ved at retænke funktionerne i en bygning eller et område skaber vi nyt, men vi gør det på et fundament, der allerede er dannet. At tilføje nyt liv til eksisterende områder og anvende bygninger i nye former er det mest bæredygtige og CO2-reducerende valg, udtaler Peter Ildal Nielsen, administrerende direktør i Wihlborgs.

Hvad udviklingsprojektet i Lautrupparken rent bygningsmæssigt indebærer er endnu ikke officielt, men projektplanerne er godkendt.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS