Mode-iværksætter har sat sin 726 kvm store villa i Espergærde til salg til en pris, der bringer den ind blandt Danmarks 10 dyreste.

Med en udbudspris på 50 millioner kr. er Øresundsadressen, der netop er blevet udbudt til salg, blandt landets 10 dyreste udbudte villaer for øjeblikket. Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Huset ligger i Espergærde på den sjællandske nordkyst og tæller et boligareal på mere end 720 kvm, hvor herskabsdetaljer som porcelænskaminer, stuk, glaslofter og høje paneler er bevaret fra husets byggeår; 1930.

Foruden selve beboelsesdelen får man også flere kvm under tag. Ifølge salgsopstillingen fra liebhavermæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen er der nemlig både en garage med en selvstændig lejlighed, et isoleret drivhus med vand indlagt og et badehus med adgang til badebroen og for de friske: Øresund.

Det er stifteren af tøj-giganten Noa Noa, Harald Holstein-Holstenborg, der er ejer af villaen. Sammen med sin bror Lars Holstein-Holstenborg, der også var en del af Noa Noa-eventyret, er brødrene ifølge Berlingske blandt Danmarks 100 rigeste med en formue i omegnen af 1,4 milliarder kr.

NB! De nye finansieringsløsninger for ejendom. Kurset afholdes d. 24. september 2019.

Ifølge avisen ejer Holstein-Holstenborg flere adresser i Espergærde - herunder blandt andet et udstykningsprojekt i den tidligere Efterskole Øresund.

Espergærde ligger ud til Øresund cirka 40 kilometer fra København. Og tager man turen ad Strandvejen fra Københavns indre, kommer man gennem nogle af landets dyreste hus-distrikter - nærmest i priskronologisk rækkefølge.

Østerbro var således det dyreste sted at købe villa sidste år. Her kostede en gennemsnitlig kvm 62.500 kr. Dernæst rammer man Hellerup, Charlottenlund og Klampenborg, hvor husene gik for godt 50.000 kr. per kvm i 2018.

Drøner man videre til Vedbæk og Rungsted trak de to kystbyer gennemsnitlige kvadratmeterpriser på lige under 40.000 kr., mens husene i Nivå og dernæst Humlebæk gik til henholdsvis 21.000 og 31.000 kr. sidste år.

Og så rammer vi Espergærde med en gennemsnitlig kvm-pris på 25.500 kr. for huse solgt i 2018. Det svarer altså til, at et gennemsnitligt hus på 150 kvm i 3060-postnummeret i gennemsnit kostede cirka 3,8 millioner kr.

Se huset her.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032