Vedvarende energi dækkede i 2015 30 procent af energiforbruget. Det er en lille stigning i forhold til året før. Samtidig faldt de faktiske CO2-udledninger i 2015 med 4,9 procent i forhold til året før. Denne udvikling skyldes en stor vindkraftproduktion og at en højere elimport har givet et stort fald i forbruget af kul og andre fossile brændsler på kraftværkerne i 2015.

Tendensen mod et energisystem der i højere grad er baseret på vedvarende energi fortsætter. Det skyldes blandt andet øget vindkraftproduktion. Opgjort efter EU’s beregningsmetode udgjorde vedvarende energi 30 procent af energiforbruget i 2015 mod 29,2 procent i 2014. Det fremgår af Energistatistik 2015, som Energistyrelsen har offentliggjort.

NB! Jylland: Certificering - nye krav i Byggeloven. Seminaret afholdes d. 7. marts 2017.

Når der kigges på den danske elforsyning går det endnu stærkere. I 2015 udgjorde produktionen af elektricitet baseret på vedvarende energi 56 procent af Danmarks elforsyning. De største bidrag kom fra bl.a. vindkraft med 41,8 procent, og biomasse med 11 procent.

- Jeg er glad for at se, hvordan vedvarende energi giver os mere og mere grøn strøm i stikkontakterne. Vi har netop i vores nye regeringsgrundlag et VE-mål, der lyder på, at produktionen af vedvarende energi i 2030 skal svare til 50 procent af energiforbruget. Det er et ambitiøst mål, men jeg synes de nye tal viser, at vi har grund til grøn optimisme i Danmark, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

NB! Certificering - nye krav i Byggeloven. Seminaret afholdes d. 4. april 2017.

Den større produktion af strøm fra vindkraft og den øgede nettoimport af el betød, at brændselsforbruget til elproduktion faldt med 14,4 procent. Samlet ses et fald i forbruget af kul, olie og naturgas på 30,4 procent, mens forbruget af vedvarende energi omvendt steg 2,7 procent i 2015.

En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser et fald på 4,9 procent i 2015 i forhold til 2014. Det betyder, at de faktiske udledninger af drivhusgasser er reduceret med 31,1 procent siden 1990.

NB! Jylland: Det nye Bygningsreglements krav. Seminaret afholdes d. 9. maj 2017.

- Det er glædeligt, at CO2-udledningerne er faldet i Danmark, ikke mindst for vores klima. Vi har stærke el-forbindelser til vores naboer, som har medvirket til stigende elimport, der både kan bidrage til lavere elpriser og en høj forsyningssikkerhed, siger Lars Chr. Lilleholt.

Danmarks faktiske energiforbrug var i 2015 uændret 720 PJ ligesom i 2014.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter