Væsentlige ændringer for blandt andet Godsbaneterrænet, Nordhavn og Nuuks Plads har fået politikerne i København til at sende Kommuneplan 2019 i supplerende høring.

Væsentlige ændringer til forslag til Kommuneplan 2019 er sendt i supplerende høring til onsdag den 15. januar 2020, oplyser Københavns Kommune.

Ændringer gælder blandt andet Godsbaneterrænet, hvor der lægges op til, at bebyggelsestætheden i området sættes lavt til 100 procent (inklusive bevaringsværdige ejendomme) i den nordlige del og 150-175 procent i den sydlige del mod Vasbygade.

"I udviklingen af Godsbaneterrænet [og Nordhavn] skal der være særligt fokus på fastlæggelse af mindre byggefelter med henblik på bl.a. byggefællesskaber af hensyn til ønsket om differentieret bebyggelse", lyder det blandt andet i et høringsmaterialet over ændringer til kommuneplanen.

I Nordhavn var der lagt op til, at der kan i 1. halvdel af planperioden kunne indrettes 70.000 kvm til boliger og serviceerhverv i ØTC-hallen og 4.000 kvm serviceerhverv i tilknytning til UNICEF's højlager.

Ny Byggeplan for KØBENHAVN frem til 2031. Konferencen afholdes d. 28. januar 2020.

Det ændres til, at der kan udlægges 75.600 kvm til boliger og serviceerhverv samt kulturfaciliteter i ØTC-hallen og anden eksisterende bebyggelse ved hallen samt 4.500 kvm til boliger på arealer i tilknytning til ØTC-hallen. Der kan i 1. halvdel af planperioden i lokalplan desuden udlægges 13.000 kvm serviceerhverv i tilknytning til UNICEF’s højlager.

Desuden ændres der på et areal omkring Sundkrogsgade, som er udlagt til 86.000 kvm byggeri. Her skal der kunne opføres 150.000 kvm byggeri.

"Der kan i lokalplan placeres byggeri ud mod Svanemøllehavnen i en højde på op til 38 m. Der kan inden for området anlægges højbane for metro til Nordhavn med dertilhørende funktioner. Kranparken sikres som rekreativt område. Endvidere skal der anlægges en promenade hele vejen langs, men også videre forbi Svanemølleholmen til resten af Nordhavn," lyder det i en ny særlig bemærkning til kommuneplanen.

For Nuuks Plads lægges der op til, at der kan etableres 10.000 kvm bebyggelse inklusive den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse. Tidligere planer om et højhus på Nuuks Plads er allerede droppet, og tanken skydes endegyldigt ned, idet den maksimale bygningshøjde ændres fra 75 meter til 24 meter.

Læs mere her.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens