Nordtyskerne overvejende positive eller neutrale overfor Femern-forbindelse – kun 14 procent er imod den faste forbindelse. Det fremgår af en opinionsundersøgelse som analyseinstituttet YouGov har lavet for STRING.

Ifølge en opinionsundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for STRING, forholder 43 procent af indbyggerne i Hamburg og Schleswig-Holstein sig neutralt til byggeriet af Femern forbindelsen., 34 procent er positive, mens 14 procent er negative. Undersøgelsen er gennemført før den aktuelle udmeldning om en yderligere forsinkelse af myndighedsgodkendelsen.

- På baggrund af de massive kampagner, som miljøorganisationer og rederiet Scandlines har gennemført og finansieret imod forbindelsen, så er resultatet jo slående. Kun 14 procent har erklæret sig negative. At dømme efter presseomtalen skulle man jo tro, at det var mange flere, siger formand for STRING, Steen Bach Nielsen, Region Sjælland.

NB! Byudvikling syd for København til Køge og Vestegnen. Konferencen afholdes d. 20. juni 2017.

- I Nordtyskland er 43 procent af vælgerne neutrale over for projektet. Det betyder, at vi må ud og forklare, at Femern-projektet rummer store fordele for den enkelte borger i STRING-området. Vi vil få en større økonomisk aktivitet, flere jobs og et bedre miljø med forbindelsen, og det skal alle vi, der har ansvar i denne sag, gå ud og fortælle meget mere om, tilføjer han.

På Sjælland uden for hovedstadsområdet er 62 procent af befolkningen positive over for Femern projektet, som skal realiseres mellem Rødby og Puttgarden i de kommende år. Sammenlagt med hovedstadsområdet er i alt 54 procent af befolkningen på Sjælland positive over for projektet, mens 11 procent erklærer sig negative og 27 procent neutrale. I Skåne er 48 procent af befolkningen positive, 2 procent negative og 30 procent neutrale.

Blandt de sjællandske vælgere er der flertal for Femern-forbindelsen hos alle partier, bortset fra Alternativet.

I Skåne er Miljöpartiets vælgere mest positive med 71 procent. I Tyskland er personer bosiddende i Schleswig-Holstein mest positive med 36 procent, mens 32 procent af beboerne i Hamburg er positive. Politisk er det CDU-vælgerne, der er mest positive med 49 provent, mens “Die Grünen” har 33 procent positive og 16 procent negative.

NB! Infrastrukturplaner i København til 130 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. april 2017.

- Der også vigtigt at sige, at modstanden mod Storebæltsbroen og Øresundsbroen i henholdsvis Danmark og Sverige var markant højere i sin tid, end den modstand, som i dag viser sig i Nordtyskland mod Femern-forbindelsen, siger Steen Bach Nielsen.

YouGov har også spurgt vælgerne på Sjælland og i Skåne om deres holdning til de 2 forbindelser, som åbnede i henholdsvis 1998 og 2000. 83 procent af vælgerne på Sjælland er positive over for Storebæltsforbindelsen – og 4 procent, erklærer sig negative. 77 procent af sjællænderne er positive over for Øresundsforbindelsen, 2 procent er negative. Og i Skåne erklærer 78 procent sig positive over for Øresundsforbindelsen mens 5 procent er negative.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Fremtidens betonbyggeri