De ukendte ejere af Admiral Hotel med 366 værelser på Toldboden i København kan i regnskabet for 2015 fremvise et overskud på 49,5 millioner kr. Da ingen ejer mere end 5 procent af hotellet, er den store ejerkreds ukendt.

Det 4-stjernede Copenhagen Admiral Hotel åbnede i 1978 i et ombygget korntørringsmagasin fra 1780’erne. Gennem de seneste 5 år har hotellet ifølge Børsen samlet haft et overskud på 194 millioner kr.

NB! Erhvervslejelovens nye udvikling. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.

- Admiral har i en årrække været det mest veldrevne hotel i landet. De laver rekord år efter år, men desværre ved vi ikke ret meget om, hvordan de bærer sig ad, siger Ole Egholm, direktør i Dansk Brancheanalyse, til Børsen.

Ingen ejer mere end 5 procent af aktierne i Admiral Hotel, og derfor er der ikke er oplysningspligt om ejerskabet. Det står dog klart, at hotellets ejerkreds består af mere end 20 personer, som er efterkommere af en række luftfartsfolk, som stod bag opførelsen i 1978.

NB! Udvikling af butikscentre for 3,9 milliarder. Konferencen afholdes d. 27. september 2016.

Hotellet drives af Basalco Hotelmanagement under ledelse af administrerende direktør Søren Anker-Ladefoged. Det har 366 værelser inklusiv 52 suiter fordelt på i alt 6 etager i et ombygget pakhus fra det 18. århundrede med Amalienborg Slot og Skuespilhuset som naboer.

Dertil kommer 11 konference- og mødelokaler samt Salt Bar & Restaurant, er designet af det engelske arkitektfirma Conran & Partner. Hotellet er i øvrigt kendetegnet ved, at ikke 2 værelser er ens.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS