Byrådet i Odense vedtog den 22. maj 2019 den sidste udviklingsplan for Vollsmose. Den indebærer blandt andet, at 1.000 almene boliger skal nedrives, men et tilsvarende antal skal opføres andre steder i byen med henblik på genhusning.

Udviklingsplanen (PDF) har fokus på de fysiske forandringer i Vollsmose, og den beskriver en stor del af tiltagene i sporet Fysiske rammer i Den sidste Vollsmoseplan.

- Det er en radikal omlægning. Det er faktisk den største omlægning af et boligområde i nyere dansk tid, sagde borgmester Peter Rahbæk Juel på byrådsmødet.

Et af hovedgrebene i udviklingsplanen er nedrivning af 1.000 almene boliger. Nedrivningerne skal muliggøre, at området får en ny struktur med en variation af bolig- og bygningstyper, men det betyder samtidig, at 3.000 beboere skal genhuses.

- Der har vi indgået en stærk genhusningsaftale med FAB og Civica, hvor vi blandt andet garanterer, at der kan bygges nye almene boliger i samme omfang, som der vil blive revet almene boliger ned i Vollsmose, sagde Peter Rahbæk Juel.

NB! Odense: De store projekter. Konferencen afholdes d. 10. december 2019.

Foruden de mange nedrivninger skal de de øvrige almene boliger renoveres, og der skal opføres nyt erhvervsbyggeri til private eller offentlige formål. Desuden skal der bygges 1.600 nye private boliger. Odense Kommune indledte en dialog med private investorer i efteråret 2018. Flere private investorer har vist interesse for at samarbejde om udviklingen af Vollsmose, oplyser kommunen.

Investorerne vil få indflydelse på udviklingen af Vollsmose. Det er vigtigt, da investorerne kan have særlige ønsker eller behov. Udviklingsplanen vil derfor blive kvalificeret og konkretiseret i samarbejde med investorerne. Som del af den videre proces vil der blive udarbejdet en rammelokalplan, fysiske helhedsplaner og byggeretsgivende lokalplaner.

Med de strategiske nedrivninger er der fokus på at skabe attraktive arealer til private investorer. Nye byggegrunde er dels placeret ved vigtig infrastruktur, og dels placeret, så de vender ud mod de grønne arealer. Storparcellerne får en størrelse, der er attraktiv for investorer, og som muliggør en etapevis udvikling.

Den foreløbige dialog med investorerne peger på, at det er afgørende med markante åbningstræk for at gøre området attraktivt at investere i. Det kan eksempelvis være flere kommunale arbejdspladser principbeslutning og igangsætning af VVM undersøgelse for letbanens etape 2, daginstitutioner, skoler.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.