Byrådet i Aarhus skulle i går tage stillingen til, om lokalplanen for en 38.600 kvm udvidelse af storcenter med både butikker, erhverv og boliger skulle godkendes. Det blev den dog ikke.

Byrådet i Aarhus skulle den 22. januar 2020 tage stilling til lokalplanen (PDF) for en udvidelse af Storcenter Nord. Lokalplanen er udarbejdet, fordi Salling Group planlægger at ombygge og udvide butikscentret med flere 20.400 kvm til butikker, 4.000 kvm til biograf og erhverv og 250 boliger fordelt på 14.200 kvm.

- I forhold til de boliger, der planlægges, ser vi, at der er en fin variation i størrelserne, så vi opnår blandede boligtyper. Der er fra bygherre et ønske om at fravige kravet om almene boliger. Det har vi imødekommet i indstillingen, idet der på baggrund af beregninger alene vil være tale om 15 almene boliger, hvor der i området allerede eksisterer 479 almene boliger, sagde medlem af Teknisk Udvalg, Almaz Mengesha (V) på byrådsmødet.

Jylland: Planloven og lokalplaner - de nye ændringer. Kurset afholdes d. 28. oktober 2020.

Politikerne i byrådet kunne dog ikke blive enige om at vedtage lokalplanen for projektet endeligt. I stedet blev den sendt tilbage til behandling i Teknisk Udvalg med henblik på, at borgere i område kan få fortræde for udvalget, ligesom der fra Det Radikale Venstre blandt andet blev udtrykt ønske om mere begrønning. Enhedslisten kunne slet ikke bakke op om projektet. Det ærgrede rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).

- Så fik vi endnu et eksempel på, at man ikke vil byfortætning, selvom man i kommuneplanen gerne vil byfortætning. Det er et paradoks, som byrådet står over for fra nogle partiers side. Dette er klog byfortætning, det er fornuftig byfortætning, sagde rådmanden.

Storcenteret udvides efter planen i østlig retning mod Finlandsgade og nordlig retning mod Helsingforsgade med butikker og erhverv. Ovenpå centeret etableres en biograf med flere sale og boligbebyggelse i varierende højde på 5 og 6 etager mod Finlandsgade og Helsingforsgade.

Bruttoetagearealet for lokalplanområdet må ikke overstige 56.000 kvm inklusiv det eksisterende storcenter.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked