Totalkredit udvider nu samarbejdet med pengeinstitutterne i Totalkredit-partnerskabet til at omfatte vurdering af ejendomme til alle private realkreditlån.

Det nye samarbejde betyder, at alle vurderinger af private ejendomme fremover håndteres af Totalkredit. Tidligere er den opgave blevet løst af de enkelte pengeinstitutter via egne vurderingsspecialister og/eller gennem samarbejde med lokale ejendomsmæglere. Totalkredit vil fortsat benytte mæglere til at løse nogle af vurderingsopgaverne.

Totalkredit og pengeinstitutterne i Totalkredit-partnerskabet har over de seneste år udvidet samarbejdet på en række områder. I 2015 lancerede man et samarbejde om at udbyde prioritetslån, og i 2016 indledte man et samarbejde om at tilbyde realkreditlån til erhvervskunder.

- Vi har over de seneste år styrket samarbejdet mellem pengeinstitutterne og Totalkredit markant, og nu tager vi yderligere et skridt. Jeg hæfter mig især ved, at det er et samarbejde med alle 55 pengeinstitutter. Det viser, at Totalkredit partnerskabet står solidt. Ved at samle kræfterne kan vi skabe et stærkt fagligt miljø omkring vurdering af ejendomme, samtidig med at pengeinstitutterne samlet set reducerer deres omkostninger til vurdering af ejendomme, siger Camilla Holm, administrerende direktør i Totalkredit.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning. Konferencen afholdes d. 15. januar 2019.

- Totalkredits styrke er vores lokale, fysiske tilstedeværelse over hele landet. Derfor har det været vigtigt for os at holde fast i, at vurderingsspecialisterne fortsat er lokalt forankrede. Det giver kunderne sikkerhed for, at dem, der vurderer deres boliger, kender lokalområdet indgående. Kunderne vil samtidig opleve en enkel og effektiv vurderingsproces foretaget af lokale vurderingsspecialister i Totalkredits samarbejde med 55 pengeinstitutter i hele landet, uddyber hun.

Implementeringen af det nye samarbejde vil ske gradvist henover 2019. En række medarbejdere i flere pengeinstitutter vil fremover have deres ansættelse i Totalkredit. I alt forventes det, at Totalkredits samlede antal medarbejdere øges med 65 fuldtidsstillinger. Vurderingsspecialisterne i den nye vurderingsenhed vil fortsat have lokal forankring i hele landet.

Fakta om Totalkredit
Totalkredit er landets største udbyder af realkreditlån på privatområdet med en markedsandel på 42 procent og mere end 750.000 kunder. Totalkredit låner ud i hele landet. I 2018 har Totalkredit indtil videre øget sine udlån i 94 ud af 98 kommuner. 2 ud af 3 nye realkreditlån, der gives til boligejere i landdistrikterne, kommer fra Totalkredit.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri