Odsherred sætter sig solidt på 1. pladsen, Ringkøbing-Skjern haler ind på Gribskov og Syddjurs og Guldborgsund går en plads frem i toppen. Norddjurs er årets højdespringer på top 20.

Det historisk store sommerhus-salg i 2020 rokker ikke ved, at der er solgt flest sommerhuse i de samme 20 kommuner som året før.

- Det er velkendte, klassiske sommerhus-kommuner. Alle som en er de gået frem, men "køber-højtrykket" gennem 2020 er ikke helt jævnt fordelt, når vi kigger nærmere på tallene, fastslår Michael Dalsager, der er boligmarkedsanalytiker og senior kommunikationskonsulent i Home.

Home har analyseret det samlede sommerhussalg ifølge Boligsiden. Top 3 i 2020 er den samme: Odsherred, Gribskov og Ringkøbing-Skjern.

Men det vestjyske sommerhus-mekka haler ind på den nordsjællandske "guldkyst", så det kun er 32 solgte sommerhuse, der adskiller de to. Det sker efter en fremgang på hele 63 procent ude vestpå. Gribskov har oplevet en solid fremgang på 37 procent.

Ny på 4. pladsen er Syddjurs, og ny er også Guldborgsund på 5. pladsen. Begge kommuner går én plads frem efter spring i salget på 62 procent og 60 procent.

Udvikling af ferieparker og sommerhuse - nye regler, investeringer og byggeri. Konferencen afholdes den 21. september 2021.

- Odsherred er fortsat landets største sommerhus-kommune med flest købere – og den største faktiske fremgang i nye købere. Med hele 1422 solgte sommerhuse er der 392 flere købere end i 2019. Det er en fremgang på 38 procent, siger Michael Dalsager.

Men på årets top 20 er det Norddjurs på 14. pladsen, der skinner mest, når vi taler om procenter.

Kommunen tager førertrøjen med hele 86 procent flere sommerhuse, der er givet videre til nye købere – det er 171 flere sommerhuse. Og det sender Norddjurs frem med 2 pladser på årets topliste.

Salget af sommerhuse var på landsplan 55 procent højere i 2020.

- Og den store sommerhusjagt ser ud til at fortsætte. Sommerhussalget i årets første to uger er 183 procent højere end året før, siger Michael Dalsager og tilføjer, at de første uger af 2020 var inden coronapandemien kom til Danmark.

Det store sommerhus-boom i Danmark satte ind i ugerne efter den første nedlukning i marts. Næsten 16.000 sommerhuse blev solgt i løbet af året.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri