Den gennemsnitlige kvm-pris for villaer og rækkehuse i Danmark er steget med 491 kr., når man sammenligner gennemsnittet for 3. kvartal 2019 med samme kvartal i 2018.

Huspriserne fortsætter turen op ad den stigende kurve. De nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse er steget med 3,5 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Og der er fremgang at spore i alle landets fem regioner.

Med septembers udgang er der også sat punktum for tredje kvartal af 2019, og hvis vi ser på gennemsnittet for kvadratmeterpriserne i 3. kvartal 2019, er der konkret tale om en fremgang på 491 kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning fra januar 2020 - EKSTRA. Kurset afholdes d. 14. januar 2020.

- Vi må endnu engang konstatere, at opsvinget på markedet for villaer og rækkehuse fortsætter. Der er godt gang i handelen rundt omkring i landet, og i takt med de stigende huspriser, kan vi også se, at salgstiden daler en smule, ligesom der gives mindre afslag i prisen, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Det er ikke voldsomme prisstigninger, når vi ser på de procentvise fremgange. Men det er sunde stigninger, især fordi udviklingen gælder i alle regioner. Omvendt er en forskel på næsten 500 kroner per kvm også noget, som de fleste husejere kan tage at føle på, tilføjer hun.

Størst kontant gevinst i hovedstadsområdet

Det er det generelle opsving i den danske økonomi, som fortsat sætter sit præg på boligmarkedet. Højere beskæftigelse og lave renter bidrager til, at flere huskøbere melder sig på markedet. Og den øgede efterspørgsel afspejler sig i en reel fremgang i prisniveauet for villaer og rækkehuse.

De procentvise stigninger i huspriserne kommer således hele landet til gode, men går vi ind og ser på, hvordan fremgangen udmønter sig i kroner og øre, er det især hovedstaden og omegnskommunerne, der oplever de største stigninger.

NB! Jylland: Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning fra januar 2020. Kurset afholdes d. 15. januar 2019.

- I toppen over byer med de største kontante fremgang finder vi København og Gentofte. Det hænger selvfølgelig sammen med, at netop disse kommuner generelt har gennemsnitligt høje kvm-priser, så selv en lille procentvis ændring vil betyde et større beløb i kroner og øre, forklarer Birgit Daetz.

Huspriserne er på landsplan steget hver eneste måned igennem 2019, og i august landede den gennemsnitlige kvm-pris på det højeste niveau i de sidste 10 år. Men denne rekord blev igen slået i september, idet kvm-prisen nu ligger på 14.494 kr.

Salgspriser for villaer og rækkehuse september 2019 (kr. per kvm)

Region

Gennemsnitspris i kr.

Ændringer august 2019- september 2019

Ændringer september 2018 – september 2019

Hele landet

14.494

0,5 procent

3,5 procent

Region Hovedstaden

26.328

0,6 procent

3,9 procent

Region Midtjylland

12.777

0,3 procent

3,1 procent

Region Nordjylland

9.848

-0,6 procent

1,4 procent

Region Sjælland

12.839

0,8 procent

4,5 procent

Region Syddanmark

10.510

0,4 procent

4,1 procent

(Kilde: Boligsiden)

Top 10: Her er priserne steget mest

Kommune

Forskel i kr. (3. kvartal 2018 – 3. kvartal 2019)

København

2.581 kr.

Gentofte

2.320 kr.

Odder

2.097 kr.

Brøndby

1.962 kr.

Glostrup

1.924 kr.

Furesø

1.907 kr.

Vallensbæk

1.881 kr.

Roskilde

1.696 kr.

Solrød

1.646 kr.

Køge

1.540 kr.

(Kilde: Boligsiden)


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS