Væksten stiger langsomt i Danmark, og i 2016 forventer Det Økonomiske Råd (DØR) nu en økonomisk vækst på 1,1 procent. Væksten har ikke betydet lavere økonomisk tomgang det seneste kvartal i Danmark, viser Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik – tomgang.

Den økonomiske tomgang falder i bolig- og industriejendomme, men stiger for kontor. I Ejendomsforeningen Danmark er cheføkonom Morten Marott Larsen dog ikke nervøs for resultatet på længere sigt.

- Vores forventningsundersøgelse viser, at branchen har høje forventninger til kontor, og selv en langsom vækst kan betyde et stigende antal kontorbeskæftigede, så der er brug for kontorejendomme. Derfor tyder det på, at det kommer til at gå fremad på længere sigt, men i dette kvartal peger tallene den forkerte vej, siger han og fortæller, at niveauet på 13 procent vil falde på lang sigt, fordi der vil blive bygget langt færre nye kontorejendomme, mens de ledige kontorer skal gentænkes til andre formål, hvis den forventede økonomiske aktivitet ikke kommer.

NB! Omdannelse af erhverv til bolig. Konferencen afholdes d. 23. juni 2016.

Den økonomiske tomgang for kontor er faldet det seneste år i Region Syddanmark og lander i dette kvartal på i alt 10,6 procent. Det er 2,6 procentpoint lavere end i oktober 2015 og 5,6 procentpoint lavere i forhold til januar 2015. Også Region Sjælland har en årlig positiv udvikling med et fald i den økonomiske tomgang på 2,4 procentpoint for kontor.

Flere industrilejemål bliver lejet ud, og det smitter positivt af på den økonomiske tomgangsprocent, der er faldet 0,6 procentpoint til 13,2 procent de sidste 2 år.

NB! Jylland: Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling. Seminaret afholdes d. 26. maj 2016.

- Industri har indtil videre nået bunden, og i fremtiden vil der være flere interesserede kunder selv med en langsom vækst i samfundet. Kunderne ser stadig fremgang og ruster sig til bedre tider, siger Morten Marott Larsen.

Siden sidste kvartal er den økonomiske tomgang faldet i alt 0,2 procentpoint. I Region Syddanmark er den faldet 1,4 procentpoint siden sidste kvartal, i Region Hovedstaden er den økonomiske tomgang faldet 0,4 procentpoint.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning