Den nye tilbygning til Rigshospitalet, Nordfløjen, blev torsdag den 17. juni 2021 hædret under prisuddelingen European Healthcare Design Awards som bedste "Healthcare Design" over 25.000 kvm.

Nordfløjen på Rigshospitalet har vundet prisen som bedste "Healthcare Design" over 25.000 kvm ved seminaret European Healthcare Design 2021. Nordfløjen stod færdig i 2020 og er designet af Link Arkitektur og 3XN i samarbejde med Nickl & Partner, Sweco og Kristine Jensens Tegnestue.

Ved tildelingen af priserne lægges vægt på projektets kvalitet inden for strategisk vision, innovation, kontekst, det designmæssige greb samt social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

I motiveringsteksten lød det bl.a. om det vindende projekt:

”Et enestående sundhedsbyggeri, der demonstrerer høje niveauer af bæredygtighed og integration i bymiljøet, og som faciliterer et effektivt klinisk miljø, fremmer serviceforbedringer og skaber et trygt miljø for personale, patienter og deres familier”.

Skolebyggeri - erfaringer og visioner. Konferencen afholdes den 9. november 2021.

Prisen blev overrakt til direktør for Sundhed hos Link Arkitektur, Mette Dan-Weibel, i overværelse af dommerne og et publikum bestående af internationale forskere og praktikere inden for sundhedsdesign.

- Denne pris er en blåstempling af vores særlige kompetencer inden for sundhedsbyggerier, og vi er stolte over at modtage denne anerkendelse fra nogle af verdens dygtigste fagfolk. Nordfløjen er resultatet af et frugtbart samarbejde med 3XN, Nickl & Partner, Sweco og Kristine Jensens Tegnestue – og denne pris kan bane vejen for endnu flere sundhedsbyggerier – også uden for Danmarks grænser, siger direktør for Sundhed hos Link Arkitektur, Mette Dan-Weibel.

Nordfløjens centrale arkitektoniske greb er en zig-zag-form inspireret af et kardiogram, der gennemskæres af én hovedfærdselsåre. Fordelt på 8 etager rummer den 65.000 kvm store bygning 209 sengestuer – heraf 196 enestuer med eget bad og toilet. Dertil kommer 33 operationsstuer, et intensivafsnit, ambulatorier, billeddiagnostisk funktion, konsultationer, kontorer, konferenceområder, omklædningsfaciliteter samt lokaler til forskning.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ny udbudslov KURSUS