For 5. år i træk øger installationsbranchen væksten. I 1. halvdel 2018 er den steget med 5 procent, og brancheorganisationen Tekniq opjusterer nu sit vækstskøn for både 2018 og 2019.

Installationsbranchen er i god form med solid omsætningsvækst og historisk høj beskæftigelse. Det viser en ny markedsanalyse fra Tekniq Installationsbranchen, der gør status over 1. halvdel 2018.

- Installationsbranchen har igen i år haft flot fremgang og er en vigtig vækstmotor i dansk økonomi, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq, der repræsenterer de danske el- og vvs-virksomheder.

Branchens omsætning er vokset med 1,2 milliarder kr. i 1. halvår af 2018 i forhold til samme periode i 2019. I vvs-branchen er væksten steget med 7,2 procent, mens den i el-branchen er på 3,4 procent. Derfor hæver Tekniq nu sit vækstskøn fra 3 til 4 procent for 2018.

NB! Randers: De store projekter 2018-2028. Konferencen afholdes d. 7. november 2018.

- Væksten er først og fremmest drevet af højkonjunkturen i dansk økonomi. Tilflytning til byerne, lave renter og høje boligpriser har for alvor sat skub i boligbyggeriet, og erhvervslivets investeringer i energieffektive bygninger og automatiseret produktion stiger. Endelig er der en række store offentlige anlægsopgaver, som for eksempel sygehusbyggerier, der topper i disse år, forklarer Niels Jørgen Hansen.

Ny beskæftigelsesrekord
Samtidig oplever hver 3. el- og vvs-virksomhed mangel på arbejdskraft, og det har ikke ændret sig væsentligt inden for det seneste år. På trods af den meget lave ledighed blandt elektrikere og vvs’ere er det lykkes for branchen at øge beskæftigelsen til 46.650 personer, hvilket er ny rekord.

Stadig ledig kapacitet
Den nye markedsanalyse viser også, at der er stor forskel på, hvor travlt der er i installationsvirksomhederne. Antallet af konkurser er steget i 2018, konkurrencen er hård, og der er stadig tydelige geografiske forskelle.

NB! Herning: De store projekter. Konferencen afholdes d. 8. maj 2019.

Hver 10. installationsvirksomhed har ledig kapacitet, og branchens samlede omsætning er stadig otte procent lavere end for 10 år siden, inden krisen satte ind.

- Vi er optimistiske, men der er også enkelte mørke skyer. Dansk økonomi vil blive påvirket af begivenheder i udlandet som en hård Brexit og handelskrigen mellem Kina og USA. Det kan dæmpe vækstmulighederne på lidt længere sigt, og samtidig vil aktiviteten fra de store offentlige byggerier, der er i gang lige nu, dale, siger Niels Jørgen Hansen.

Han vurderer, at væksten vil fortsætte til næste år, men at den vil være 1 procentpoint lavere end i år. Der er dog stadig tale om en opjustering af vækstskønnet også for 2019 – fra 2,5 procent til 3 procent.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked