Nu er der fundet en vinder af konkurrencen om, hvordan Sygehus Nord midt i Aalborg skal omdannes, når sygehusfunktionerne flyttes i 2024.

I november 2021 blev Team AART, Team SLA og Team SHL udpeget til visionskonkurrencen om omdannelsen af Sygehus Nord i Aalborg, blandt de i alt 8 tegnestuer, som Nordud havde inviteret til at anmode om deltagelse i konkurrencen.

Nu er Team SLA udpeget som vinder med et projekt, hvor det 14 etager høje sygehus bevares og omdannes til boliger. Det skriver Nordjyske.

- Det er ikke bæredygtigt at bryde den ned. I stedet skræller vi hele facaden af, og indmaden genbruges til boliger af forskellig størrelse. Vi bryder formentlig kun samlet 9.000 etagemeter ned på hele området, siger direktør Kim Jacobsen fra Nordud til Nordjyske.

Jylland: Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 14. juni 2022.

SLA skriver, at omdannelsen af sygehuset løber op i 1 milliard kr., og den sættes ifølge arkitekterne i gang sygehuset fraflytter bygningerne i 2024, og rykker ud i det nye supersygehus i Aalborg Øst.

På den 36.750 kvm store grund etableres blandt andet en 6.600 kvm stor "Folkets Park". En del af grunden ejes af Nordud, mens en andel del ejes af Aalborg Kommune. På de 27.820 kvm, der ejes af Nordud, skal der bygges 54.400 kvm, mens der på de 8.930 kvm, der ejes af Aalborg Kommune, skal bygges 13.350 kvm.

Team SLA består foruden SLA af Transform, Bertelsen & Scheving, Friis & Moltke og Sweco.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.