I de sidste 10 år har bæredygtigt byggeri været på alles læber. Men tilsyneladende bliver det ved snakken hos kunderne. Kun 4 procent af alle byggerier, der er i gang, er bæredygtige. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.

Håndværkere og entreprenører er klar til at bygge bæredygtige huse, men efterspørgslen er forsvindende lille.  En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at halvdelen af medlemsvirksomhederne slet ikke oplever henvendelser fra deres kunder om bæredygtige løsninger. Mens kun 5 procent siger, at næsten alle deres kunder efterlyser bæredygtigt byggeri. Det kan for eksempel være bæredygtige byggematerialer, der kan skilles ad og genbruges eller er miljøvenlige.

Håndværkerne og entreprenørerne er ellers klar til at levere, når kunderne vågner op. 6 ud af 10 af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder satser på bæredygtigt byggeri, mens kun 9 procent slet ikke satser på det.

- Det er godt, at virksomhederne er parate til at levere bæredygtige løsninger, men ærgerligt at kunderne tilsyneladende ikke har fået øjnene op for de mange fordele. Bæredygtigt byggeri vil skabe bedre boliger, og der er nye forretningsmuligheder i for eksempel at genbruge og bygge mere miljørigtigt, siger branchedirektør Thomas Uhd, Dansk Byggeri.

NB! Renovering og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes d. 30. oktober 2018.

En søgning i Byggefakta, der er Danmarks største og mest detaljerede database over byggeprojekter, bekræfter den ringe efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri. Kun 210 ud af 5.005 byggeprojekter, der er i gang, er bæredygtige. Databasen indeholder fakta om de fleste offentlige udbud og licitationer samt større private byggeprojekter.

Forventer nye lovkrav
Dansk Byggeris medlemmer venter, at der inden for de næste 5 år kommer lovkrav om bæredygtighed. Der er allerede en form for regulering på vej. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er i øjeblikket i gang med at udarbejde en frivillig bæredygtighedsklasse til bygningsreglementet.

- Det er godt med ens rammer for branchen, som kan sætte skub i mere bæredygtigt byggeri. Kravene må bare ikke blive for komplicerede og gøre det sværere at bygge bæredygtigt, siger Thomas Uhd.

Entreprenørerne og håndværkerne peger i undersøgelsen på, at det både kan være bureaukratisk, dyrt og besværligt at bygge bæredygtigt. Den advarsel bør tages alvorligt, mener Dansk Byggeri.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.