I samarbejde med Cowi har Årstiderne Arkitekter sat stregerne til et nyt parkeringshus med plads til 1.000 biler ved banegården i Vejle. Kommunen har dialog med DSB og private investorer om projektet.

Økonomiudvalget i Vejle Kommune skal den 18. februar 2018 tage stilling til, om der skal sættes gang i lokalplanarbejdet for et stort parkeringshus ved banegården midt i byen. Byrådet har tidligere afsat 32 millioner kr. til parkeringshuset, der kan opføres i flere etaper.

I 1. etape til 30 millioner kr. anlægges grundplan samt delvis etage 1 og 2 med i alt 360 parkeringspladser. 2. etape til 23 millioner kr. omfatter delvis etage 3 og 4 med yderligere 160 ekstra parkeringspladser, og med en 3. etape til 54 millioner kr. kan parkeringshuset i alt få 1.000 parkeringspladser.

NB! Parkering - projekter, byg og investeringer. Konferencen afholdes d. 10. april 2019.

Parkeringshuset planlægges opført på gruspladsen mellem Vejle Spildevand og banearealet ved Sjællandsgade, hvor der i dag er 180 parkeringspladser.

Kommunen har gennemført forhandlinger med DSB og private investorer om forskellige medfinansieringsformer. Interessen er til stede, uden det dog har ført til konkrete aftaler, oplyser forvaltningen. Parkeringshuset kan have betydning for de fremtidige udviklingsmuligheder af områderne omkring stationen til bolig- og erhvervsformål, lyder det videre.

Som en del af projektet er der også planer om at etablere en gangbro fra parkeringshuset til Vejle Midtby.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i København frem til 2030

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS