Sundhedsminister Ellen Trane Nørby underskriver i dag, den 15. november 2018, på et møde i Seattle en aftale, der skal gøre Danmark til centrum for et stort nyt internationalt forsknings- og videnscenter om antibiotikaresistens .Målet er, at centeret på sigt vil komme til at have mellem 400-500 hundrede ansatte i Danmark.

Danmark tager nu et vigtigt skridt i det internationale samarbejde med at dæmme op for problemer med antibiotikaresistens. Det sker, når sundhedsminister Ellen Trane Nørby senere i dag underskriver en erklæring, der skal gøre Danmark til centrum for et nyt stort international videns – og forskningscenter med den foreløbige titel “The International Centre for Interdisciplinary Solutions on AMR”.

- Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod folkesundheden. Allerede i dag dør omkring 33.000 europæerne hvert år af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. På globalt plan anslår WHO en vækst til 10 millioner mennesker årligt i 2025 og dermed flere end der dør af cancer. Den udvikling skal vi have vendt gennem et internationalt samarbejde. Derfor er jeg meget glad for og stolt over, at Danmark nu bliver centrum for et stort nyt internationalt videns – og forskningscenter, der skal arbejde med af finde de nye, konkrete løsninger, det på et område, hvor Danmark er et foregangsland, siger sundhedsmister Ellen Trane Nørby.

NB! Amager: De store projekter. Konferencen afholdes d. 29. november 2018.

Underskrivelsen af erklæringen kommer på baggrund af længevarende drøftelser med blandt andre Verdensbanken om grundlaget for og placeringen af det fælles, internationale videnscenter.  Det kommende researchcenter skal skabe overblik over viden om antibiotikaresistens, og rådgive særligt lav- og mellemindkomstlande om relevant implementering af initiativer til bekæmpelse af antibiotikaresistens i et One Health perspektiv på tværs af veterinær-, human- og miljøsektorerne.

Der underskrives et såkaldt memorandum of understanding mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet og Consultative Group on International Agricultural Research (CGIAR) på den anden.

Derefter påbegyndes de nærmere drøftelser etablere det internationale One Health AMR videns- og forskningscenter i Danmark i samarbejde med Verdensbanken og CGIAR System Organization.

The International Centre for Interdisciplinary Solutions on AMR forventes at blive etableret som et selvstændigt videns- og forskningscenter i Danmark. Centeret skal dannes gennem partnerskaber med ledende danske forskningsinstitutioner, de internationale intuitioner og relevante organisationer.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS