Nu får de borgere, som bliver tætte naboer til kommende vindmøller og sol-celler, en forhøjelse af den årlige kontante bonus, som regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget indførte i efteråret 2019.

Som opfølgning på klimaftalen fra juni 2020 har regeringen i dag indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet om en forhøjelse af bonussen til tætte naboer til kommende vindmøller og solceller til gennemsnitligt 6.500 kr. om året for naboer til kommende landvindmøller og 2.500 kr. om året for naboer til kommende solcelleprojekter.

- Vindmøller og solceller er helt afgørende for at indfri vores ambitiøse klimamål. Men de er ikke altid populære naboer. Derfor er jeg glad for, at vi endnu en gang er blevet enige om at gøre forholdene for naboerne til fremtidens landvindmøller og solceller bedre. Jeg er glad for, at vi i et konstruktivt samarbejde med partierne så hurtigt har kunne sætte handling bag ordene i klimaaftalen fra juni, og med denne aftale sikrer forhøjelsen allerede fra 1. januar, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

Bonusordningen giver naboer i afstanden 4-8 gange møllehøjde fra nærmeste vindmølle og 0-200 meter afstand fra større solcelleanlæg ret til en skattefri, årlig bonus finansieret af opstillerne af vedvarende energianlæg. Ordningen gælder desuden for de bølgekraftanlæg og vandkraftværker, som vinder ret til pristillæg i de teknologineutrale udbud 2020-2024.

Bonussen baseres på en andel af værdien af produktionen fra anlægget og størrelsen på bonussen vil variere i anlæggets levetid i og med, at den afhænger af anlæggets produktion og den varierende elpris.

Baggrund

Energiforligskredsen indgik i efteråret 2019 en politisk aftale om oprettelsen af en VE-bonusordning. Ordningen blev oprettet som en erstatning for tidligere køberetsordning, som blev nedlagt med samme aftale.

Bonussen baseres på en andel af værdien af produktionen fra anlægget. Størrelsen på bonussen vil variere i anlæggets levetid i og med, den afhænger af anlæggets produktion og elprisen.

Det er opstillerne af det vedvarede energi-anlæg, som betaler VE-bonussen til de pågældende naboer.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse