På Falkenborgvej i Frederikssund er det socialdemokratiske byrådsmedlem Niels Martin Viuff ved at opføre 32 lejligheder, hvoraf 28 allerede er udlejet. Yderligere 2 etaper samt et højhus kan bringe det samlede antal nye lejligheder i området op på 350.

Ifølge SN.dk er 28 ud af 32 lejemål i det nye lejlighedskompleks på Falkenborgvej i Frederikssund er allerede lejet ud, selv om de først står klar om 5 måneder. Bag projektet står entreprenør og medlem af byrådet for Socialdemokratiet Niels Martin Viuff, som ifølge avisen tidligere luftet planer om at bygge et højhus i umiddelbar forlængelse af de eksisterende komplekset. Han håber, at højhusbyggeriet kommer i gang inden længe.

- Jeg forventer, at vi kan gå i gang til efteråret, siger han, som dog har en alternativ plan, hvis ikke højhuset bliver en realitet i år, siger han til SN.dk.

NB! Ringsted investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 4. oktober 2018.

- Hvis vi ikke kan gå i gang med det, så begynder vi på endnu en etape af byggeriet af lejligheder. Det bliver magen til det, vi er i gang med nu. Derefter er planen at lave endnu 2 etaper, som skal stå klar i henholdsvis 2021 og 2022, så vi i alt når op på 350 lejligheder, når højhuset også står færdigt, siger Niels Martin Viuff.

I forvejen har Viuff har opført 84 lejligheder i området fordelt på 5 etaper ud af i alt 12 etaper, hvor man indtil videre er sprunget 6. etape over.

De 32 nye lejligheder, der er under opførelse, indgår således i 7. etape og bliver på 59-86 kvm fordelt på 2-3 værelser, og huslejen lyder på 7.469 kr. for den billigste lejlighed, mens den dyreste koster 11.038 kr. om måneden.

Mangor & Nagel er rådgiver på projekterne, der har Niels Martin Viuffs selskab Nima som bygherre.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS