I den nye by Vinge mellem Frederikssund og Ølstykke skal et privat udviklingsselskab opføre 30.000 kvm bolig-, butiks- og erhvervsbyggeri i området omkring den kommende S-togsstation, som staten har afsat 55 millioner kr. til.

Fredag den 10. oktober 2014 afsløres vinderen af arkitektkonkurrencen for den nye S-togsstation i den nye Vinge, som får 12.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. Henning Larsen Architects og EFFEKT Arkitekter har tegnet helhedsplanen for den nye bydel, hvor et privat udviklingsselskab skal bygge 30.000 kvm i tilknytning til den kommende station.

Det private udviklingsselskab, der skal stå for udbygningen af Vinge, forventes etableret i begyndelsen af 2015. Og der er stor interesse for både erhvervs- og boligdelen af byggeriet fra private og almene investorer. Så stor, at den andel af byggeriet, som kommunen skal garantere for lejen af, er nedjusteret fra tidligere forventet 7.500 til 5.500 kvm. Den store interesse for Vinge glæder Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Byudvikling og investeringer for 19 milliarder i Hillerød 2015-2025. Konferencen afholdes d. 4. december 2014.

- Jeg er glad for, at Byrådet i aften har sagt ja til at sikre aktiviteter i en del af det kommende byggeri i Vinge. Udviklingen i Vinge skal hovedsageligt finansieres af privat, risikovillig kapital, men det ændrer ikke ved, at kommunen også skal understøtte udviklingen og tage ansvar, siger John Schmidt Andersen.

Byrådet vil på dets næste møde i oktober tage konkret stilling til, hvilke funktioner, der skal lokaliseres i Vinge, og det forventes, at fritidsfaciliteter og offentlige servicefunktioner, som naturligt hører til i en ny by – for eksempel daginstitutioner – vil indgå som en del af planerne.

Kommunens årlige lejeudgift for de 5.500 kvm vil være 6 millioner kr., som vil blive indarbejdet i kommunens budget fra 2016. Desuden skal kommunen, som følge af lovgivningen om kommunernes mulighed for at indgå leje- og leasingaftale, deponere 113 millioner kr., som frigives over de næste 25 år. Deponeringen tages af kommunens kassebeholdning, som gennemsnitligt over det sidste år har været 320 millioner kr.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS