Colliers melder om en relativt stor fremgang på investorsegmentet, særligt for de institutionelle investorer og internationale kunder. Den udvikling forventes at fortsætte i 2017, hvor der er flere betydelige sager i gang.

Omsætningsfremgangen er fortsat hos Colliers til trods for intensiveret konkurrence, og ledelsen betegner resultatet som tilfredsstillende.

NB! Jylland: Højhusbyggeri - fordele og udfordringer. Konferencen afholdes d. 20. april 2017.

- 2015 var et flot år, hvor vi overgik alle forventninger. Set i den kontekst var 2016 et mere normalt år, men dog med en omsætningsvækst på en 2-cifret procent. Det har været udfordrende at få nok ejendomme til at tilfredsstille efterspørgslen. Dette gælder ikke kun for os, men for alle. Der har simpelthen været ubalance i udbud og efterspørgsel, siger CEO Jeppe Schønfeld.

- Når det så er sagt, så nåede vi vores budgetmål for 2016, og vi fortsætter vækststrategien i år, hvor vi fortsat øger antallet af medarbejdere, tilføjer han.

Colliers har 100 medarbejdere fordelt på 5 kontorer i Danmark. Det børsnoterede Colliers International Group Inc. overtog for nylig aktiemajoriteten i Colliers Danmark, hvilket også vil influere positivt på dette års resultat.

NB! Jylland: Den nye planlov. KURSUS. Seminaret afholdes d. 30. marts 2017.

- Det har allerede åbnet nogle døre for os i forhold til internationale kunder, at vi nu er en del af så stor en international spiller og stærkt brand. I Colliers prioriteres referencesamarbejde over grænser. Vores største kunder har så godt som alle internationale aktiviteter eller ejerskab, og de prioriterer en rådgiver med så stærk en international tilstedeværelse, som vi har, siger Jeppe Schønfeld.

Colliers International Group Inc. offentliggør som børsnoteret ikke tal for omsætning og indtjening på landeniveau.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.