Koncernen Stensdal Group har i regnskabsåret 2017/18 realiseret en omsætning på 162,6 millioner kr. og et resultat af primær drift på 99,6 millioner kr. Ejendomsporteføljen er vokset med 42 procent, og flere opkøb er på vej.

Søren Stensdal og ledelsen i Stensdal Group, der ejer og driver en portefølje på over 100.000 kvm kontor- og logistikejendomme primært i Storkøbenhavn, betegner årsresultatet som særdeles tilfredsstillende.

Årsregnskabet, der netop er afsluttet pden 30. september 2018, viser, at omsætningen i koncernen endte på 162 millioner kr. mod godt 300 millioner året før. Til gengæld øgedes bundlinjen efter skat fra 39 til 79 millioner kr. Den bogførte egenkapital er opgjort til 301 millioner kr. mod 222 milllioner kr., mens balancen er øget fra 658 til 785 millioner kr.

Porteføljen er vokset med næsten 42 procent i forhold til sidste år. Alene i Høje Taastrup Kommune er der indkøbt 2 større ejendomme på i alt 23.000 kvm, i Brøndby 2 ejendomme på tilsammen 13.000 kvm og ydermere 5.500 kvm i Herlev.

 NB! Industri og logistik - projektudvikling, priser og optag. Konferencen afholdes d. 30. januar 2019. 

- Vi fortsætter udbygningen af ejendomsporteføljen med fokus på omegnen af København, hvor der er stort potentiale i at opkøbe og forskønne eksisterende ejendomme i kvarterer med god infrastruktur og tilgængelighed, siger Søren Stensdal om fremtidsudsigterne.

Den positive udvikling i udlejningsgraden af koncernens investeringsejendomme fortsatte i året med en samlet nyudlejning i niveauet 9.300 kvm, hvoraf 6.000 kvm er til indflytning efter regnskabsårets udløb.

Ud over den voksende ejendomsportefølje ejer Stensdal Group også byggeretter på mindst 125.000 kvm i Favrholm - den nye bydel, der vokser frem omkring Favrholm Station i Hillerød og det nye supersygehus. Stensdal Group er derudover storaktionær i projektudviklerselskabet Tetris og ejer betydelige ejerandele i en række andre virksomheder i og uden for ejendomsbranchen.

Der har i regnskabsåret været gennemsnitligt 122 ansatte i koncernen.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.