Statens tilskud til den 1,8 milliarder kr. dyre letbane i Aalborg er droppet. Det står fast, efter at regeringen og de øvrige partier i blå blok i dag, den 19 november 2015, indgik forlig om finansloven.

Den 12,8 kilometer lange letbane i Aalborg skulle efter planen stå klar til indvielse i 2021, men uden statslig tilskud bliver den ikke til noget. Det slår Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen over for Nordjyske fast.

NB! Aalborg investerer 51 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 26. janaur 2016.

- Uden statslige penge er en letbane i Aalborg død. Jeg kan håbe, at et flertal i Folketinget på et tidspunkt kommer til fornuft. Her og nu må vi drøfte, hvad vi i stedet kan gøre, og jeg håber, at staten - som nu sparer godt 800 millioner kr. - i stedet vil spille med i forhold til en anden løsning, siger han til avisen.

Samtidig påpeger han, at der skal findes en løsning på de trafikale udfordringer i byen, hvor han mener, at der stadig er behov for at forbedre den kollektive trafik til Aalborg Øst. Udfordringen bliver ikke mindre, når det nye universitetshospital til 4,1 milliarder kr. åbner, og derfor vil han indkalde de partier i byrådet i Aalborg, der står bag letbaneprojektet, til en drøftelse.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.