Solrød Kommune undersøger muligheden for et nyt Borgernes Hus. Som en del af planen kan rådhusgrunden blive solgt med henblik på boligbyggeri.

Et flertal i byrådet har valgt at gå videre med undersøgelsen af et muligt Borgernes Hus som en del af udviklingen af Solrød Center og Solrød bymidte.

Som en del af undersøgelsen bliver der også set på muligheden for, at Borgernes Hus kan indeholde et nyt rådhus, som samler alle rådhusets nuværende funktioner samt Jobhuset, Børn og Ungerådgivningen og IT- afdelingen, så borgerne får én indgang til Solrød Kommune.

Det skal samtidig ses i lyset af, at en helt ny pladsanalyse fra januar 2021 foretaget af analysevirksomheden Brøndum & Fliess konkluderer, at det nuværende rådhus fra 1974 ikke lever op til nutidig standard, og samtidig kan den forventede medarbejderstigning som følge af befolkningsvæksten ikke rummes i det nuværende rådhus. I 1974 var der 11.000 borgere i Solrød Kommune, hvor der i dag er over 23.400 borgere.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. august 2021.

Analysen konkluderer også, at de nuværende rammer er uhensigtsmæssige i forhold til betjeningen af borgerne. Analysevirksomheden vurderer, at et skøn over en nødvendig renovering og udvidelse af det nuværende rådhus lyder på i omegnen af 49 millioner kr.

- Rådhuset er slidt, og pladsen er allerede nu alt for trang, og dets ringe klima- og energimæssige stand, skal vi naturligvis tænke med i hele processen. De nuværende rammer er uhensigtsmæssige for både borgere og medarbejdere, og derfor skal vi – uanset om rådhuset bliver en del af Borgernes Hus eller om det nuværende rådhus skal renoveres – på sigt sætte midler af til at forbedre forholdene, siger Niels Hörup.

Hvis det nye byråd i 2022 beslutter, at rådhusets funktioner bliver en del af Borgernes Hus, er det planen, at den nuværende rådhusgrund skal sælges med henblik på etablering af stationsnære boliger i forskellige størrelser for alle aldre, som også er et centralt element og ønske i byrådets boligpolitik, og samtidig skal der etableres boliger ved stationspladsen.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland