Projektet indeholder blandt andet 195 nye træer, en klimavæg lavet af stampet sjællandsk ler og en regnvandstrappe, der er udført af genbrugte mursten fra Rigshospitalet. SLA og Niras står bag.

"Tomsgårdsvej - Fremtidens Gårdhave" er det seneste projekt i rækken af Københavns Kommunes klimatilpasningsprojekter. Ved at gentænke den 6.400 kvm store gårdhave som et stort, sammenhængende grønt område, kan projektet nu håndtere al regn naturligt i landskabsdesignet uden at oversvømme kældre eller lejligheder.

Gårdhaven er udformet som et bølgende naturlandskab med 195 nye træer og buske, 92 nye plantearter, en 450 meter lang "eventyrsti", skovlegepladser, hængekøjer, et orangeri, og en helt ny type vandtrappe, der bruger cirkuleret regnvand til at afdæmpe områdets massive trafikstøj.

Tiny Houses: Ny megatrend. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.

- Tomsgårdvejs gårdhave er omgivet af veje med rigtig meget trafikstøj, der desværre er alt for høj til at vi kan fjerne den. Så vi fandt i stedet på at "overdøve" den med naturens egne lyde. Det har vi blandt andet gjort ved at plante en tæt stammeskov af bævreasp, da deres bladstruktur netop skaber en behagelig raslen i vinden, og ved at specialdesigne en 80 meter lang "vandtrappe" af genbrugte mursten fra Rigshospitalet, hvis rislende lyd af vand gør, at man ikke hører trafikstøjen, siger Mette Skjold, partner i SLA.

Regn, biodiversitet og lydmiljø er ikke de eneste temaer, som designerne har haft fokus på. Også genbrug, upcycling og naturmaterialer spiller en stor rolle i Tomsgårdvej gårdhave. Her har SLA designet 2 83 og 53 meter lange slyngende morænemure af stampet ler som en integreret del af regnvandsløsningen, der samtidig inddeler den store gårdhave i mindre, sociale rum og binder gårdhavens store terrænfald sammen.

Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.

- Gårdens stejle terræn stammer fra sidste istids morænerand, der netop løb hvor de 2 lermure nu står. På den måde har lermurene både en praktisk funktion, en social funktion og en geologisk funktion ved at genfortolke og genetablere områdets oprindelige geologiske landskab. Og så har vi sparet 156 tons beton ved at opføre murene i ler i stedet for traditionel beton, hvilket i høj grad også giver dem en bæredygtig funktion, siger Mette Skjold, partner i SLA.

I det hele taget går CO2-lette konstruktioner igen i hele projektet. Det nye orangeri er blevet opført af genbrugte mursten og upcyclede vinduer fra boligforeningens sidste vinduesskift. Og alle gårdhavens nye skure og plankeværk er bygget med genbrugstræ og udført af den cirkulære design- og byggevirksomhed Næste. Lermurene er udført af Egen Vinding & Datter.

Fakta


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i København frem til 2030

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS