Byggeriet omfatter 6.750 kvm med fuld parkeringskælder på 2.450 kvm. Bæredygtighed er et gennemgående element i bebyggelsen. Byggeriet skal derfor som minimum have en DGNB Guld-certificering.

Med en fastlagt strategi for afleveringen af PensionDanmarks store nybyggeri på Køge Kyst har Enemærke & Petersen sikret, at de mange boliger nu står indflytningsklar uden fejl og mangler.

- Vi har haft i omegnen af 35 byggemøder, hvor besigtigelse har været en fast del. Dér har vi som bygherre haft mulighed for selv gå i dialog med håndværkerne med både rig og ros. Hvis fx brolæggeren ikke har ramt det ønskede niveau, har vi kunne tage det i opløbet. Derfor har planlægningen medført, at vi ikke har behøvet at vente på opretning af fejl og mangler til afleveringsfasen. Derfor står vi nu med et vellykket byggeri, siger projektudviklingsdirektør i PensionDanmark Christian Olsson.

Traditionelt set kan afleveringsfasen i et stort byggeri godt være en stressende og konfliktfyldt affære. Det skyldes især, at kvalitetssikringsproceduren samt gennemgangen og rettelsen af fejl og mangler ofte gennemføres tæt på deadline.

For at bryde med de mange konflikter har man i byggeriet på Køge Kyst lavet en strategi for forretningsafleveringen, der blev sat i gang tidligt i byggeriet. Derudover er alle relevante interessenter løbende blev involveret i processen. Det forklarer Enemærke & Petersens projektleder David Falch-Jensen, som har stået i spidsen for byggeprojektet.

- Det handler om at skabe enighed om fremgangsmåde og den ønskede kvalitet. Samtidig har vi som ledelse haft massivt fokus på afleveringsfasen. 3 måneder før aflevering bad vi vores underentreprenører om at foretage en mestergennemgang og påpege, hvad de selv anså som mangler. På den måde skabte vi et nogenlunde fælles grundlag, så det var lettere at blive enige om de ting, der skulle rettes op på inden afleveringen, siger David Falch-Jensen.

Projektleder David Falch-Jensen understreger, at et tilsvarende samarbejde og kommunikation med bygherre er vigtigt, hvis et stort byggeri som Køge Kyst skal afleveres uden problemer og byggefejl.

- Vi har vi løbende haft dialog om færdighedsgrad med PensionDanmark. En måned før aflevering tog vi en ekstra grundig fælles gennemgang og blev samtidig enige om nogle principper for, hvordan mangelhåndtering skulle håndteres før og efter beboernes overtagelse, forklarer han.

Samtidig mener projektudviklingsdirektør i PensionDanmark, Christian Olsson, at et god råd er ikke at forcere byggesamarbejdet unødvendigt.

- Da vi i den indledende fase fandt et middelalderskib, og arkæologerne skulle bruge tid til at få registreret og reddet resterne, så gik vi med til en forlængelse af byggeriet, så det ikke gik ud over kvaliteten i processen. Det har nok også medvirket til, at Enemærke & Petersen har leveret den kvalitet, vi gerne vil have. Og det er godt gået.

 


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS