Skanska investerer 225 millioner kr. i udviklingen af Pandoras kommende hovedkontor på Havneholmen  i København. Det nye domicil omfatter knap 13.900 kvm kontor og kælder.

Pandoras kommende domicil består af 2 bygninger i hver 6 etager, som forbindes af en glasmellembygning i alle 6 etager til ét samlet domicil. Domicilet er klar til indflytning i april 2016 og får plads til over 550 medarbejdere. Der etableres tagterrasse på toppen af begge bygninger, og i stueetagen indrettes et større kantineområde og flere showrooms.

Domicilet opføres som en EU Green­Building, certificeres på Gold-niveau efter miljøsystemet LEED og efter­lever allerede nu de skærpede energikrav, der er til kontor­byg­geri i 2020 (Bygningsklasse 2020). Solceller på taget og intelligent kli­ma­styring er med til at sikre et yderst lavt energiforbrug.

- Det er glædeligt, at Pandora nu får et fremtidssikret domicil på en attraktiv adresse i hjertet af København. Placeringen er optimal for vores brand og vore medarbejdere, og bygningen sikrer rum til de næste mange års vækst, siger Claus Rasmussen, Vice President, Group HR, Pandora, om byggeriet, der har KPC København som entrepenør og er tegnet af Bystrup Arkitekter & Designere.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Styring af bygge- og anlægsprojekter - økonomisk optimering. Konferencen afholdes d. 24. september 2014

Med igangsættelsen af Pandoras nye domicil afsluttes 1. etape af Havneholmen, hvor Skanska har udviklet over 75.000 kvm blandet kontor- og boligbyggeri. Næste etape er allerede igangsat.

- Vi er stolte over, at Pandora har valgt et af vores nye grønne projekter på Havneholmen som fremtidigt domicil for deres virksomhed. Pandoras internationale profil passer rigtig godt til området og de øvrige virksomheder, som allerede har etableret sig, udtaler Peter Nymann-Jørgensen, administrerende direktør for Skanska i Danmark.

Skanska står bag udviklingen af Havneholmen, der er en lille halvø centralt beliggende i Københavns Havn. Der er endnu mulighed for at opføre et eller flere kontorhuse på i alt 26.000 kvm på Cirkus­pladsen, beliggende umiddelbart syd for Kalvebod Brygge.

 

 


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i Jylland

Ungdomsboliger på et modent marked

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032