Sund, organisk vækst sætter skub i udviklingen hos Skala Arkitekter. Nu forfølger arkitektvirksomheden sine vækstambitioner ved at gennemføre en intern ledelsesrokade, hente nye kræfter udefra og sætte ekstra tryk på det norske marked.

Over de seneste år har Skala Arkitekter præsteret vækst, og den gode udvikling sætter turbo på en række strategiske indsatsområder. På arkitektvirksomhedens tegnestuer i Horsens og København gennemføres en intern ledelsesrokade, som dels betyder tilgang af en ny, skarp profil fra branchen, dels frigiver erfarne kræfter til norsk satsning.

Jeppe Blohm Nielsen tiltrådte således den 1. december 2018 som tegnestueleder i København. Han har tidligere være afdelingschef hos DEAS’ byggetekniske afdeling, og kommer senest fra en stilling som markedschef i Gaihede ingeniører & arkitekter.

NB! Fredericia: De store projekter. Konferencen afholdes d. 29. januar 2019.

Forhenværende tegnestueleder Mette Louise Jepsen skal stå i spidsen for indsatsen i Norge, mens Rene Nedersee Andersen er tiltrådt som tegnestueleder i den jyske del af Skala Arkitekter. Han har siden 2017 været ressourceansvarlig hos Skala Arkitekter.

- Med tilgangen af en ny erfaren profil som Jeppe Blohm Nielsen styrker vi den sunde vækst, som vi er inde i i disse år. Vores succes skyldes i dén grad et stærkt team af kompetente og erfarne kræfter, og det samme skal nu sende os videre mod vores nye vækstmål, siger Kurt Ankjær, administrerende direktør i Skala Arkitekter.

Offentlige, norske projekter i kikkerten
Det er især det norske marked, Skala Arkitekter vil åbne mere op for med en dedikeret indsats.

NB! Kolding: De store projekter. Konferencen afholdes d. 26. februar 2019.

Mette Louise Jepsen har hen over de seneste år skabt gode resultater i den københavnske afdeling, og nu skal hun prøve kræfter med Norge, hvor hun også tidligere har praktiseret.

Skala Arkitekter har mange offentlige projekter på referencelisten, og derfor er det primært det segment, man har i kikkerten.

- Det er blandt andet skoler, institutioner og pleje-sektoren vi især kigger mod i Norge. Fra det danske marked har vi solid erfaring og referencerne på plads, og det er også områder, der vil vækste i de kommende år, lyder det fra Kurt Ankjær.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS