Container- og modulbyggeri er blevet populært, fordi husene kan laves på fabrik og af træ, som er det nye bæredygtige hit indenfor byggeri. Det har fået sydkoreanske GS Engineering & Construction til at lægge 1 milliard for Danwood, som omsætter for 1,8 milliarder. GS er et af Sydkoreas største byggefirmaer.

Danwood startede i Sindal i Nordjylland mellem Hjørring og Frederikshavn, men i dag sælges der slet ikke Danwood-huse i Danmark. Og produktionen sker på 2 fabrikker i Polen.

Danwood sælger 2.000 huse om året i England, Østrig og ikke mindst i Tyskland, hvor Danwood er størst på salg af præfabrikerede træhuse. 

Det er stadig det danske præg, der sælger husene, og nu har Jacob Jensen designet en række nye boliger, så de får det skandinaviske lyse præg, som mange europæiske huskøbere sætter pris på.

Byggetiden er 8-12 uger fra ordre til indflytning, og der leveres 60 forskellige modeller.

Danwood har været rekonstrueret siden sin start i 90erne, for det var ikke nemt med fabrikshuse - det var ikke lige dansk smag. Så det blev Tyskland og Polen, der blev vært for Danwood.

I 2013 blev selskabet købt af kapitalfonden Enterprise Investors for 425 millioner kr. af den spanskejede entreprenør Budimex - dengang producerede Danwood 685 huse om året. 

Danwood har nu 2.000 ansatte og hovedkvarter i polske Białystok og 2 fabrikker i Bielsk Podlaski.

Det var advokatfirmaet DLA Piper, som rådgav koreanske GS i opkøbet.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse