Schmidt Hammer Hassen Architects har vundet OPP-konkurrencen om Skanderborgs nye samlingssted i samarbejde med KPC og Bascon. Nu opfører konsortiet 18.424 kvm under navnet Skanderborg Fælled for Skanderborg Kommune, som er bygherrer på projektet.

Arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen har sammen med entreprenørfirmaet KPC og ingeniørfirmaet Bascon vundet konkurrencen om at udforme Skanderborgs nye folkelige samlingssted Skanderborg Fælled. Det 18.424 kvm store bygningsanlæg samler Skanderborg Kommunes administration og opfylder samtidigt behovet for et centralt samlet idrætstilbud for hele kommunen.

Ambitionen for det 18.424 kvm store kultur hus er, at Skanderborg Fælled skal vise nye veje, understøtte en innovativ og tværfaglig samarbejdskultur samt være et dynamisk, attraktivt og levende samlingssted for kommunens borgere. Med vinderforslaget får Skanderborg et projekt, som er uformelt, åbent, tilgængeligt og i tæt kontakt med naturen.

Idrætsfaciliteterne består af en dobbelthal, som kan inddeles i 2 håndboldbaner med plads til omkring 1.700 siddende tilskuere. I dobbelthallen er der desuden mulighed for at åbne ud mod landskabet, hvilket giver mulighed for at afholde events, som foregår både inde og ude.

- Landskabet på Fælleden bliver en aktiv medspiller i oplevelsen af hele projektet. Vi skaber et sted, hvor ude og inde flyder sammen, et område, som inviterer til bevægelse og ophold, også udenfor husets åbningstid, udtaler Trine Berthold, associeret partner hos Schmidt Hammer Lassen Architects, der også er landskabsarkitekter på projektet.

Det nye bygningsanlæg er placeret i et nyetableret naturområde, Anebjergskov, i den nordlige del af Skanderborg. Anlægget fremstår som en samling af flere bygninger, der, uden en klar for- og bagside, danner samspil med det omkringliggende landskab. Funktionelt er projektet opdelt i 4 zoner: ankomst, mødecenter, idrætsfaciliteter og administrationscenter. Alle funktioner sammenbindes af ankomstområdet, som strækker sig tværs gennem anlægget. Fra ankomstområdet er der direkte indkig til både byrådssal og idrætshal, hvilket medvirker til, at bygningens funktioner opleves som uformelle og i øjenhøjde med borgeren.
 
- Med vores projekt skaber vi en arkitektonisk nyfortolking af træfpunktet mellem borger og kommune. Skanderborg Fælled er et sted, hvor bygningens funktioner er åbne og tilgængelige, og hvor det store potentiale i det omkringliggende landskab udnyttes optimalt, forklarer John Lassen, partner hos schmidt hammer lassen architects.

- Det skal være et sted, hvor borgere mødes og interagerer i et åbent og dynamisk miljø, midt i naturen, uddyber John Lassen.

I administrationsbygningen, med plads til 700 arbejdspladser, er der lagt vægt på en dynamisk og fleksibel kontorindretning, som kan danne rammen om et attraktivt arbejdsmiljø.

I bygningsdesignet arbejdes med flere bæredygtige tiltag som for eksempel optimal udnyttelse af dagslys, naturlig ventilation og en effektiv klimaskærm. Grønne planter benyttes på udvalgte facader som solafskærmning, mens indendørs plantevægge øger biodiversiteten og bidrager til et godt indeklima i bygningen. Målet er at opnå en DGNB sølv bæredygtighedscertificering.

Projektet Skanderborg Fælled forventes at stå færdigt i efteråret 2016.

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Udvikling og investeringer i Esbjerg: 2014-2020. Konferencen afholdes d. 15. januar 2014

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Udvikling og investeringer i Fredericia og Trekantsområdet. Konferencen afholdes d. 16. januar 2014

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Investeringer for 34 milliarder i Aarhus. Konferencen afholdes d. 22. januar 2014


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse