Den internationale handelskoncern Schou har købt 360.000 kvm jord af Kolding Kommune og investerer cirka 500 millioner kr. i nyt kæmpe lager og hovedsæde.

Handelskoncernen Schou Company, der er grundlagt i Vamdrup lidt uden for Kolding i 1963 og i dag omsætter for over 2 milliarder kr., samler sine aktiviteter i Kolding.

Det sker på et stort areal mellem Kolding og Vamdrup, lige ved E45 og lige ved siden af det logistik- og transportcenter, som Stender Innovation offentliggjorde planerne om for en lille måned siden. Schou har købt 360.000 kvm jord og bygger 100.000 kvm lager, administration og showroom.

- Vi glæder os til at samle både lager, showroom og hovedkontor ved Kolding, men vi har ikke kun valgt med hjertet. Placeringen er en optimal logistik-løsning for os, og det giver god mening, at vi bliver nabo til Stenders projekt, som har en fin synergi med vores planer, siger Jørgen Schou, der ejer Schou-koncernen sammen med LLG.

Fredericia de store projekter. Konferencen afholdes den 14. april 2021.

Borgmester Jørn Pedersen er glad for, at det unikke erhvervsområde ved Kolding Syd endelig kommer til at gøre nytte, og det endda med lokale kræfter bag.

- Indtil for bare få måneder siden blev udstykningen af området betragtet som en fiasko. I dag er hele arealet udsolgt. Det er fantastisk, at en gammel, hæderkronet virksomhed som Schou vil etablere noget så synligt og samle så mange arbejdspladser i Kolding, siger borgmesteren.

Når hele byggeriet, som omfatter både lager, showroom og administration står færdigt, vil det dække mere end 100.000 kvm, huse 300 medarbejdere og have en lagerkapacitet på over 100.000 pallepladser. Byggeriet går i gang i begyndelsen af 2021, og de første bygninger skal stå klar den 1. juni 2022.

Det lykkedes aldrig at tiltrække de videns- og forskningsvirksomheder til området, der i mange år var kendt som Nordic Synergy Park. Derfor har Kolding Kommune revideret planerne for området og er nu altså på ganske kort tid lykkedes med at sælge samtlige 657.500 kvm i området til de 2 enorme projekter.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.