Stigningen i salgspriserne på Bornholm siden coronanedlukningen for 2 år siden overstråler alle andre kommuner. Gentofte, Langeland, Dragør og Ærø følger dog lige i hælene.

Bornholm har haft den største stigning i salgspriser på huse siden coronanedlukningen 2020. Det viser en opgørelse, som ejendomsmæglerkæden Home har lavet på basis af kvm-priser fra Boligsiden for udviklingen fra marts 2020, hvor corona ramte Danmark, og 2 år frem til marts 2022.

På de 2 år er den gennemsnitlige salgspris for huse på Bornholm steget med 44,5 procent. Det svarer til, at et gennemsnitshus på 140 kvm er blevet 470.000 kr. dyrere.

Dermed slår Bornholm Gentofte på andenpladsen, hvor huspriserne er steget med 43 procent. Her batter den procentvise stigning dog langt mere end på øen i Østersøen. Et gennemsnitshus i Gentofte kommune kostede i marts i år over 2,7 millioner kr. mere end i marts 2020.

- Vi har oplevet en markant stigning i efterspørgsel og salg – især i 2020 men også i løbet af 2021 - og det har været med til at sende salgspriserne på optur, siger den ejendomsmægler Per Kofoed, der er indehaver af Home-butikkerne i Rønne og Nexø.

Han peger dog på, at huspriserne på Bornholm kom fra et forholdsvist lavt leje, som giver god basis for den store procentvise fremgang. Han oplever, at flexbolig-ordningen spiller en rolle i væksten i boligsalg og -priser.

- Muligheden for at benytte et hus i mange af øens mindre byer som fritidsbolig har været en væsentlig faktor til, at mange har valgt at købe hus på Bornholm, siger han.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

Endelig fremhæver den lokale Home-mægler færgeforbindelsen til Bornholm.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at tilflytningen til Bornholm er vokset med op til cirka 15 procent de seneste 2 år – mest i 2020, hvor der var cirka 200 flere tilflytninger end i 2019.

- En del i de store byer – ikke mindst i København – fandt under nedlukningen ud af, at de gerne ville bo lidt mindre tæt med mere plads omkring sig, lige som hjemmearbejde blev taget i brug i stor stil, og mange fandt ud af, at et arbejdsliv med flere online muligheder kunne kombineres med et liv her, fortæller Per Kofoed fra Home på Bornholm.

Om prisstigningerne fortsætter, tør han ikke sige.

- Mest sandsynligt flader de ud, for boligmarkedet begynder igen at minde om tiden før corona men med højere renter og energiudgifter, der gør det dyrere for især førstegangskøberne at købe hus. Men huspriserne her hos os er – trods stigningen – fortsat yderst rimelige sammenlignet med mange andre kommuner, påpeger Home-mægleren.

Langeland følger efter Bornholm og Gentofte på 3. pladsen med en stigning i salgspriserne på 40,9 procent i snit svarende til næsten 260.000 kr. i løbet af de 2 år. Dragør snupper 4. pladsen i husprisvækst i løbet af Corona med en fremgang på 39,4 procent - 1,6 millioner kr. i snit for et hus på 140 kvm. Endelig sniger endnu en ø-kommune, Ærø, sig også ind i top-5 med en stigning i salgsprisen på 37,4 procent - i snit 320.000 kr. højere end i marts 2020.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS