Digitalisering vil ændre ejendomsdrift på alle områder fra r obotstyrede plæneklippere til indretning af fremtidens arbejdsplads. Det kan både give øget kvalitet og store besparelser i drift af ejendomme, viser ny hvidbog fra DFM netværk og Realdania.

Ved en konference i Ballerup 14. november 2018 lanceres en hvidbog, der sætter fokus på, hvordan digitalisering kan hjælpe facility management-branchen (FM) med at drive ejendomme og intern service mere effektivt og med højere kvalitet. Bag hvidbogen står Realdania og Dansk Facilities Management netværk. Hvidbogen er starten på et stort digitaliseringsprojekt, der også omfatter videndeling, læringsnetværk, videoer, konferencer og cases. Projektet sætter fokus både på de store gevinster ved digitalisering og de mange snubletråde.

- Hvidbogen er et stort ide- og inspirationskatalog, som for eksempel beskriver, hvordan Københavns Kommune snart høster store besparelser ved at lade robotter klippe græsset på boldbanerne, hvordan ISS sparer penge og øger kundernes tilfredshed ved at give rengøringsassistenterne en brugervenlig app til at indberette fejl og mangler, og hvordan Fitness World digitalt holder styr på meldinger fra kunder og andre om tusindvis af fitnessmaskiner i motionscentrene, siger Svend Bie, direktør i DFM netværk.

NB! Hillerød: De store projekter. Kurset afholdes d. 30. november 2018.

Sidste år bestilte Finansministeriet en stor analyse hos rådgiverkoncernen EY om ejendomsdriften i landets 98 kommuner og ikke mindst mulighederne for effektiviseringer.

- EY-rapporten er blevet et vigtigt værktøj i kommunerne, som har en meget stor del af bygningsmassen her i landet. Vores hvidbog går skridtet videre og ser på, hvordan organisationer med ansvar for bygninger, udendørs arealer og intern service, både i private virksomheder og i det offentlige, kan høste fordele af digitaliseringen – såvel i form af mere effektiv drift og mere tilfredse slutbrugere, fremhæver Svend Bie.

Han tilføjer, at digitaliseringen på mange måder ændrer FM og driften af bygninger.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 7. februar 2019.

- Digitale forretningsprocesser vender op og ned på, hvad det vil sige at have de rigtige bygninger de rigtige steder. Digitaliseringen åbner også for nye forretningsmodeller og partnerskaber mellem FM-leverandører og virksomheder. Når ansatte kan arbejde alle steder fra, så må vi nytænke begrebet ”arbejdsplads”, og samtidig ser vi, at digitalisering og robotter flytter fokus fra alene-arbejde til team. Den digitale udvikling sætter medarbejderne i centrum, og derfor skal FM-ansvarlige have fokus på, hvordan man understøtter medarbejdernes produktivitet og performance. I forhold til bæredygtighed giver digitaliseringen værktøjer til at håndtere en vugge-til-vugge-tankegang med fokus på økonomisk optimering, ressourceoptimering samt påvirkning af det indre og ydre miljø, siger Svend Bie fra DFM netværk.

6 eksperter har bidraget til hvidbogen: Gitte Andersen, Signal Arkitekter/ISS, Poul Ebbesen fra Rambøll, Kirsten Ramskov Galamba, DTU Campus Service, Christian Lunner, EY, Lau Melchiorsen fra erhvervsmæglerfirmaet Colliers International og Trine Thorn fra Nordea Ejendomme.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS