Mæglerkæden RobinHus har netop fået både ny direktør og ny bestyrelse. Det sker efter at EDC, landets største ejendomsmæglerkæde, tidligere på året overtog det fulde ejerskab af RobinHus.

Ny i direktørstolen i RobinHus er Peter Hvidberg, der senest kommer fra Intersport og en stilling med ansvar for Intersports digitale transformation, kunderejser, kundeservice og digitale markedsføring/branding. Ny bestyrelsesformand er Niels Erik Folmann, der til daglig er administrerende direktør i Danske Licens Spil, og som desuden varetager en bestyrelsespost i EDC.

- Vi ser et stort potentiale i RobinHus-konceptet, som er en digitalt baseret mæglerløsning, hvor boligejeren opnår en besparelse ved selv at vise ejendommen frem, mens ejendomsmægleren foretager alt andet, herunder fastsætter pris, markedsfører og sørger for papirarbejdet. Det er derfor tanken, at RobinHus fortsætter som selvstændig kæde med et alternativt koncept i forhold til den øvrige del af branchen, siger Niels Erik Folmann.

Med ansættelsen af Peter Hvidberg mener Niels Erik Folmann, at man har fundet den rette profil til at videreføre processen med at gøre RobinHus til et stærkt alternativ til den traditionelle mæglerydelse.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning. Kurset afholdes d. 14. november 2019.

- Peter har en solid baggrund og den rette kombination af kompetencer indenfor digital transformation, kundefokus og udvikling af brands til at løfte opgaven. En af Peters første opgaver bliver at tiltrække flere ejendomsmæglere, der har lyst til at arbejde hjemmefra, selvstændigt under et velkendt og gennemarbejdet koncept.

Udover Niels Erik Folmann består den nye bestyrelse af ejendomsmægler Kenneth Kjær Nielsen fra EDC i Hillerød, Jesper Dichmann, Marketing Director hos Albatros samt Nathalie Middelboe og Peter Langerup, begge ejendomsmæglere i RobinHus.

RobinHus består af 33 selvstændige ejendomsmæglere, der som franchisetagere hos RobinHus i 2018 solgte 1.000 boliger. RobinHus har kædekontor på Frederiksberg, hvorfra man varetager IT, markedsføring og kædeudvikling.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND