Der er gang i byggeriet på Amager, hvor nye skoler skyder op, og eksisterende skoler bliver renoveret fra top til tå. Lige nu renoveres og udvides en fredet skole fra 1938.

Skolen ved Sundet er i gang med en udvidelse fra 3 til 4 spor, så der bliver plads til endnu flere Amagerbørn. Der skabes plads til det 4. spor ved en ny bygning, og skolens fritidshjem får en ny bygning med plads til 448 børn.

- Der bliver flere og flere Amagerbørn, og derfor er der i den grad behov for, at vi udvider og opgraderer vores skoler. Med et ekstra skolespor på Skolen ved Sundet bliver der plads til flere skolebørn og endnu bedre rammer for leg og læring. Et spritnyt fritidshjem kommer også til. Byggeriet er i fuld sving, og jeg ser frem til at se de nye bygninger stå klar, siger overborgmester Lars Weiss (S).

Skolebyggeri - erfaringer og visioner. Konferencen afholdes den 9. november 2021.

Skolen ved Sundet er tegnet af den danske arkitekt, Kaj Gottlob. Den blev indviet tilbage i 1938 og fredet i 1990. Den består af 2 skoler – Skolen ved Sundet, som er en almindelig folkeskole, og Friluftsskolen, som fungerer som specialskole for børn med bevægelseshandicap. Friluftsskolen er for nyligt renoveret med respekt for den funktionalistiske stil, den blev bygget i. Skolen ved Sundet og dens udearealer bliver renoveret, når de nye bygninger er færdige.

Skolens nye bygninger forventes at være klar til brug til skolestart i 2022. Hele renoveringen forventes at være færdig til sommeren 2024.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferensen afholdes den 3. november 2021.

Nøhr & Sigsgaard Arkitekter har forestået projekteringen, og det strategiske partnerskab Trust står for udførelsen af udvidelsen. Trust består af Nøhr & Sigsgaard, Enemærke & Petersen, Dominia, Lytt, Sweco Architects, Kragh & Berglund og Norconsult.

Anlægsrammen er på 403 millioner kr. for udvidelsen og helhedsrenoveringen, heraf 225 millioner kr. for udvidelsen.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter