Antallet af hushandler overhalede i 3. kvartal 2016 rekorden fra 3. kvartal 2015, viser nye tal fra Boligsiden.dk. Med 2,7 procent flere solgte villaer og rækkehuse trækker 2016 nu for alvor fra på boligmarkedet.

Der har været smæk på boligsalget også i år, og dampen blev holdt oppe i 3. kvartal, hvor der blev solgt 2,7 procent flere villaer og rækkehuse end i samme periode i 2015. Samlet set er der i årets første 9 måneder dog stadig solgt en anelse færre huse end sidste år.

NB! Slagelse - byudvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 15. november 2016.

- Vi har gået og ventet på, at boligsalget ville overhale sidste års rekordsalg, og vi har også forventet, det ville ske. Salget dykkede i 2. halvår af 2015, og vi har ikke set tegn på, at det mønster ville gentage sig år. Men derfor er det også først nu, at boligsalget er kommet ud i overhalingsbanen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

- Dog kan drøftelserne af en nye skattereform gøre det svært at spå om boligmarkedet i årets sidste kvartal, da usikkerheden kan påvirke købelysten, fortsætter hun.

NB! Hillerød - byudvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 10. maj 2016.

Flere af øerne gør en god figur i statistikken. Både Læsø, Fanø og Langeland har haft et markant opsving i antallet af handler i 3. kvartal 2016 sammenlignet med 3. kvartal 2015. På Læsø er der solgt 200 procent flere huse end i samme periode sidste år, og Fanø og Langeland har øget salget med henholdsvis 134 og 50 procent. Selvom øerne procentuelt har oplevet en stor stigning i antallet af hushandler, dækker statistikken dog over ret få handler i netop disse områder.

- Det er klart, at mindre områder med få handler hurtigt kan få en stor stigning i procent, hvis der bare bliver solgt få ekstra huse, men fordi vi kan genkende billedet på flere af småøerne, tør vi godt sige, det er en tendens, siger Birgit Daetz.

NB! Fredericia investerer 16 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. november 2016.

Sorø, Thisted og Svendborg er til gengæld nogle af de få kommuner, hvor der er solgt færre huse i 3. kvartal i år end i samme periode sidste år.

- De kommuner, hvor antallet af hushandler er dykket i 3. kvartal, er så spredt geografisk, som de næsten kan være. Der er derfor ikke tale om en tendens for større områder i Danmark, men blot at boligmarkedet i de enkelte kommuner har taget et dyk, siger Birgit Daetz.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter