Mandag den 1. september 2014 er der rejsegilde på det 175 millioner kr. dyre byggeri Pharma Science Building, der opføres i 4 etager på Nørre Campus i København.

Pharma Science Building, der har Bygningsstyrelsen som bygherre, skal være samlingspunktet for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Nye og eksisterende bygninger forbindes via et atrium og indendørs gangbroer, og tværgående forskningssamarbejder mellem flere institutter muliggøres ved blandt andet at etablere nye laboratorier og fælles faciliteter.

Den kompakte bygning udformes med et knæk i planen, som skal give et mere rumligt atrium og mere facadelængde indenfor et begrænset byggefelt. Facaderne er beklædes med en gennemgående hud af tombak-plader, så bygningen optræder som en samlet geometrisk form - kun afbrudt og gennemskåret i strategiske, sammenhængende felter hvor der inviteres både til indkig og udsyn.

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Udvikling af Hillerød Hospital til 3,8 milliarder. Konferencen afholdes d. 22. september 2014.

Et af de markante træk ved den indvendige udformning af Pharma Science Building vil ifølge arkitekterne fra C.F. Møller være gennemskæringer gennem alle etagerne. Det skal skabe overblik og sikre et stort dagslysindtag. Den optimerede dagslysudnyttelse er et af midlerne til, at Pharma Science Building kan blive opført som lavenergiklasse 2015 med et samlet energibehov på højst 41 kWh/kvm per år.

Samlet set bliver faciliteterne i Universitetsparken udvidet fra 42.000 til cirka 46.300 kvm. Det nye byggeri koster 175 millioner kr. Heraf bruges 15 millioner kr. til renovering af den eksisterende bygning 17, som integreres i nybyggeriet.

C.F. Møller har udformet byggeriet i samarbejde med Schønherr Landskab og ingeniørfirmaet Moe.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Aalborgs massive udviklingsprojekter